Bølge af .eu-klagesager på vej

En bølge af klagesager over registreringen af .eu-domæner er på vej på grund af et stift regelsæt. Det vurderer en dansk ekspert.

Ifølge en dansk ekspert i domænesager vil der komme en bølge af klagesager over registreringen af .eu-domæner. Baggrunden er et stift og bureaukratisk regelsæt, der kasserer indkommende ansøgninger alene på grund af formaliteter som for eksempel slåfejl eller papirer, der er klipset sammen. Det skriver Børsen.

»Jeg har endnu ikke talt med en eneste, som kunne forstå regelsættet. Og det vil uden tvivl føre til en bølge af klagesager,« siger advokat Jakob Plesner, der er ekspert i domænesager hos it-advokatfirmaet Johan Schlüter.

Hvis man som virksomhed ønsker at klage over .eu-registreringen, skal sagen behandles ved en særlig voldgiftsret i Tjekkiet, hvortil 130 europæiske advokater er knyttet. Det koster indledningsvis 1900 euro svarende til 14.000 kroner i klageafgift.

I de første to ansøgningsrunder, der gik fra 7. december til 7. april har virksomheder og offentlige myndigheder kunnet ansøge om et .eu-domæne. Den 7. april blev det muligt for alle interesserede at ansøge om .eu-domænenavne.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Kristian Kveiborg Yde som BI-konsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet med en Cand.merc. i økonomistyring. Nyt job
    VisionBird har pr. 1. november 2025 ansat Kelly Lyng Ludvigsen, 38 år,  som Seniorrådgiver. Hun skal især beskæftige sig med Rådgivning og undervisning i Contract Management. Hun kommer fra en stilling som Contract Manager hos Novo Nordisk. Hun er uddannet Cand. jur. og BS fra CBS. Hun har tidligere beskæftiget sig med Contract Management i flere roller i både det private, offentlige og som konsulent. Nyt job

    Kelly Lyng Luvigsen

    VisionBird