Ementors længevarende retssag med det norske skattevæsen er nu faldet ud til it-gigantens fordel.
Sagen stammer tilbage fra 1997 og omhandler bogføring af tab ved aktiesalg og bogføring af underskud i 1997 og 98. Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse fra 2004.
Ementor havde afskrevet 28 millioner kroner i regnskabet til retssagen. Penge, som Ementor nu, istedet kan lægge i højre baglomme.
Som en ekstra bonus har retten beordret den norske stat til at dække Ementors sagsomkostninger.
Dermed er der sat foreløbigt punktum for en otte år lang retssag, men det norske skattevæsen kan stadigt nå at anke afgørelsen indtil midten af juni.