En engelsk dreng købte en PlayStation 2 med to spil over eBay for 95 pund, cirka 1.000 kroner. Da pakken ankom manglede de to spil, men til gengæld lå der 44.000 pund i kontanter, eller næsten 500.000 danske kroner.
Drengens forældre meldte selvfølgelig straks fundet til politiet, som er gået i gang med at efterforske sagen. Politiet har konfiskeret pengene under "Proceeds Of Crime Act," i det de mener at en kontantsum af den størrelse, sendt tilfældigt ud er noget mistænkeligt.
Drengens forældre kan ansøge om at få pengene igen, hvis politiets efterforskning ikke giver noget resultat.
En talsmand fra eBay siger om sagen, at den bekræfter eBay som et sted, hvor man kan finde gode tilbud, men at det i dette tilfælde er noget usædvanligt, og firmaet vil være politiet behjælpeligt i deres efterforskning.