Boganmeldelse: Gratis bog om slank softwareudvikling

Firmaet Unigate har skrevet en gratis e-bog om Lean tankegang i softwareudvikling. Men er den alligevel noget værd. ComON anmelder.

Bogen "Lean i softwareudvikling" er udgivet af virksomheden Unigate Innovation i Århus og er på flere måder en unik bog på den gode måde.

Det er sjældent, at en virksomhed, der har opnået succes med at implementere nogle værktøjer internt, vælger at delagtiggøre omverdenen i, hvordan de har båret sig ad. Men det, der gør denne bog særligt speciel, er, at den på relativt få sider, med en klar struktur og et letforståeligt sprog, formidler en metode til at effektivisere en softwareudviklingproces, så man tror, man selv kan gøre det på en eftermiddag. Der kan amerikanske bøger lære en masse.

Bogens primære formål er vel egentlig at få flere kunder i butikken hos Unigate, ved - gennem bogen - at demonstrere, at de ved en masse om Lean og softwareudvikling. Det kaldes vist inddirekte markedsføring. I denne situation finder jeg denne fremgangsmåde helt i orden, for Unigate har formået, at skrive en god bog, der giver et fint overblik over emnet og for mange mennesker vil være alt de behøver at vide om emnet og dermed har man fået noget af værdi uden omkostninger.

Indledningvis får man en kort introduktion til den softwareudviklende virksomheds store dilemma. På den ene side kundens forventning om hurtig levering, til lav pris og i høj kvalitet. På den anden siden medarbejderne der gerne arbejder stadig hårdere, men som ikke må brænde ud. En mere effektiv måde at arbejde på synes at være den eneste løsning på problemet.

Lean-metoden bygger på en løbende, kontinuerlig forbedring af arbejdsprocessen. Bogen gennemgår en række eksempler på, hvordan Lean med succes er implementeret i forskellige virksomheder - specielt i bil-industrien (Toyota), hvor Lean blev opfundet. Her fandt man blandt andet ud af, at forandringer ikke handler om processer men om mennesker. Det drejer sig om at give den enkelte medarbejder de informationer, der skal til for at han selv kan vurdere, hvordan produktiviteten og kvaliteten kan forbedres. Jo oftere han får disse statusmeldinger, jo mere præcist kan han styre efter dem.

Lean bygger på fem grundlæggende principper

- Kundeværdi - hold fokus på hvad kunden reelt har brug for

- Værdistrøm - fjern de elementer der ikke bidrager direkte til kundeværdi

- Flow - Undgå afbrydelser - ingen stop fra kundeordre til varen er leveret

- Pull - Fokuser på at levere synlige resultater (kundeværdi) - lad disse synlige trække nødvendige, men usynlig del-komponenter med sig

- Perfektion - Søg løbende forbedringer via feedback, læring og justering



Efter en mere detaljeret gennemgang af ovenstående fem principper skifter bogen fra den teoretiske gennemgang af Lean til en forklaring af, hvordan Unigate selv har indført Lean i deres softwarevirksomhed.

Unigate anvender bl.a. en metode de kalder "Kundens ambassadør", som er en medarbejder, der for en periode står på kundens side og skal forstå kundens behov og dermed fungere som et bindeled mellem kunden og udviklingsteamet. D.v.s. en person med komplet teknisk indsigt, men som har til opgave at forstå kundens forretning og se tingene fra kundens vinkel og med kundeværdi fokus. Ambassadørens rolle er, at sikre balance mellem løsningen, konteksten og kundens forretning.

Ledelse handler om holdninger, siger man i bogen. Det er et udsagn, jeg kan nikke genkendende til, og det gør sig åbenbart også gældende for Lean. Hvis man skal have succes med sit Lean-projekt, så kræver det bl.a. synlig ledelse og en erkendelse af, at fejl bruger man til at lære af.

Men at indføre Lean i en virksomhed er ikke noget man kan gøre uden at involvere kunderne. Der er tale om et brud med den traditionelle facon, hvor kunden stiller et opgave, der gives en pris og opgaven løses og afleveres. Med Lean softwareudvikling sker der løbende afleveringer og præsentationer for kunden, der er sjældent en fast pris på andet en måske det første lille modul og kunden skal investere langt mere tid i udviklingsforløbet.

Forfatterne afrunder med en kort guide til, hvordan man kommer i gang med Lean i softwareudvikling. Der er igen tale om en let og overskuelig vejledning, der vil kunne bruges som grundlag for ens eget forsøg på at indføre en Lean tankegang i softwareudviklingsprocessen.

Bogen er på ca. 75 sider. Den kan downloades gratis fra www.unigate.dk eller fås i en paperback på samme website for kr. 99,-. Bogen er skrevet af Boris Wortmann og Jess Kristensen, der begge arbejder hos Unigate Innovation A/S.


---


Torben Sørensen er direktør i firmaet Casalogic A/S.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere