Endnu en sag: 12 harddiske døde under test af brandslukningsanlæg

Widex: Leverandør burde have advaret om risiko.

Da høreapparatfabrikanten Widex for kort tid siden tog sit nye og topmoderne domicil i brug, skulle det tilsvarende moderne serverrum også testes.
Og det var en god idé.

For på generalprøven ødelagde det nye brandslukningsanlæg 10-12 diske. De efterfølgende par måneder var antallet af defekte diske fordoblet i forhold til normalen. Det ser nu ud til at være faldet til normalt niveau.

De døde diske led den samme skæbne som harddiske hos både Journalisthøjskolen for nylig og datacentret Interxion for to år siden.
Dødsårsagen er med stor sandsynlighed de høje lyde fra rumslukningsanlæggets dysere. Anlæg af typen Argonite eller Inergen skal blæse sine gasser så hurtigt ud i rummet, at halvdelen af et serverrums luft bliver erstattet af ædelgasserne på cirka et minut.

Der gik lidt længere tid, før harddiskene hos Widex i i Vassingerød begyndte at tage skade af iltfortrængningsanlægget, da leverandøren Fireeaters afprøvede det med Widex' it-afdeling på tilskuerrækkerne.

”Vi var jo lidt spændte på at høre lydniveauet og fornemme lydtrykket, og der var iltmålere i rummet for at teste, om ilten rent faktisk forsvandt,” fortæller it-chef Carsten Lundberg til ComON.

Ilten forsvandt ganske rigtigt, men det gjorde andre ting også.

”Da det havde været i gang i 10-15 minutter, begyndte de første diske at stå af,” siger Carsten Lundberg, der mener, at mellem 10 og 12 diske døde under jomfrurejsen.

”Alle serverne sad i RAIDs, så det var ikke noget, der gik udover produktionen. Men det var jo bare heldigt,” erkender Carsten Lundbeg.

”Det, som vi er utilfredse med, og som undrer os, er, at vores leverandør ikke nævnte risikoen med et ord. Det forstår jeg ikke, for hvis man lever af at sætte de her anlæg op, så vil jeg forvente, at man har oplevet det før,” siger Carsten Lundberg.

”Det er også lidt utrygt, at vi ikke aner, om der er andre diske, der har taget skade under testen. Der kan jo sagtens være nogen, som står af tidligere, end de ellers ville have gjort,” gætter it-chefen.

Den fremadrettede løsning bliver formentlig, at der sættes lyddæmpere på dyserne, hvilket andre eksperter over for ComON også har anbefalet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere