Børn skal lære om sikker netbrug

En online-quiz skal undervise børn og unge i sikker brug af internet og mobiltelefonen.

I forlængelse af mærkningsordningen for danske chatsites, der blev lanceret i sidste uge, er Medierådet for Børn og Unge nu klar med en dansk udgave af en online-quiz, der skal hjælpe børn og unge med at begå sig på sikker vis online.

Quizzen, der henvender sig til de 10-18-årige, stiller spørgsmål til de unges adfærd i forbindelse med brug af internet og mobile teknologier og sætter særligt fokus på børnenes reaktioner i forbindelse med risikofyldte situationer.

Afhængigt af de svar, de giver, tilbydes børnene en række tips og forslag til, hvordan de kan gøre deres brug af internettet og mobilen sikrere.

»For Medierådet er det vigtigt, at der tilbydes en mærkningsordning, hvor forældre får mulighed for at vælge websites, der lever op til et defineret sæt sikkerhedsforanstaltninger. Ordningen må dog ikke opfattes som en sovepude. De unge skal stadig kende og overholde de få retningslinjer, der er. Gør de det, er der gode muligheder for positive og sjove oplevelser på nettet. Online quizzen er en mulighed for at prøve kræfter med internettets risici og potentiale,« siger Susanne Boe, sekretariatschef i Medierådet for Børn og Unge.

Quizzen er udviklet af det europæiske skolenetværks Insafe Team. De data, som samles ind gennem quizzen, samles i en rapport om børns internetvaner og fænomener såsom cybermobning, Happy Slapping og økonomisk svindel på nettet.

Den findes online på: http://insafe-survey.eun.org.

Navnenyt fra it-Danmark

Adeno K/S har pr. 22. september 2025 ansat Steen Riis-Petersen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Manager hos Devoteam A/S. Nyt job
Sebastian Rübner-Petersen, 32 år, Juniorkonsulent hos Gammelbys, er pr. 1. september 2025 forfremmet til Kommunikationskonsulent. Han skal fremover især beskæftige sig med Projektledelse, kommunikationsstrategier og implementering af AI. Forfremmelse
Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Benjamin Terp som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Odense. Han er uddannet IT-Supporter hos Kjaer Data. Nyt job

Benjamin Terp

Netip A/S

Tanja Schmidt Larsen, Director, Legal & Compliance hos Sentia A/S, er pr. 1. december 2025 forfremmet til Chief Operations Officer (COO). Hun skal fremover især beskæftige sig med synergi mellem kommercielle og tekniske processer samt sikre en sammenhængende kunderejse og fortsat driftsstabilitet. Forfremmelse