Første 3 GHz-processorer fra AMD

AMD har netop lanceret sine første processorer med 3 GHz og løftet sløret for sine kommende produkter.

De nye processor-modeller fra AMD er Opteron 256 og 856 med en fysisk taktfrekvens på 3 GHz, der er beregnet til servere med henholdsvis to og otte processorer. CPU'erne er 200 MHz hurtigere end de hidtidige topmodeller, Opteron 254 og 854. Alle modellerne indeholder kun en enkelt kerne.

Samtidig med produktlanceringen har AMD sænket priserne på flere Opteron-modeller med op til 35 procent.

Opteron 846 HE er eksempelvis sat ned fra 698 til 455 dollar i store styktal. Den koster nu det samme som Opteron 850, men strømforbruget skulle være nede på 55 watt.

Noget usædvanligt har AMD hævet priserne for sine Athlon 64 og Athlon 64 X2 (dobbeltkerne) modeller, men kun med 1-3 dollar.

Der er også nyt om AMD's produktplaner for den kommende tid. I løbet af det indeværende år vil AMD udstyre sine Opteron-modeller med virtualiserings-teknologien Pacifica og sikkerheds-arkitekturen Presidio. Intel er på vej med lignende tiltag under navnene Vanderpool og La Grande.

Til næste år kommer en Opteron med fire kerner (quadcore), L3-cache og understøttelse for DDR3-hukommelse.

Desktop-modellen Athlon 64 bliver også udstyret med Pacifica, Presidio og en teknologi kaldet Aero Glass Graphics, der sandsynligvis skal spille sammen med det kommende Windows Vista.

Athlon 64 får også snart en integreret DDR2 hukommelses-controller.

Næste år kommer så en ny kerne til Athlon 64 med DDR3-understøttelse, større cache og hurtigere HyperTransport-interface.

AMD vil ikke fortælle, om en quadcore-Athlon-64 kommer på markedet i 2007.

De mobile processorer Turion 64, Mobile Athlon 64 og Mobile Sempron kommer på gaden i dobbeltkerne-udgaver inden nytår. De billige Sempron-processorer udvides med 64-bit-understøttelse.

I horisonten er en såkaldt Throughput Architecture, sandsynligvis med otte eller flere kerner, HyperTransport 4.0, DDR4-hukommelse og en on-chip coprocessor.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren