USA retter spionsatellitter mod sine egne borgere

De amerikanske spionsatellitter skal fremover bruges til at overvåge landets egne borgere. Hidtil har de usynlige øjne i himlen kun været rettet mod udlandet.

For første gang skal det amerikanske netværk af spionsatellitter i kredsløb om Jorden bruges til at spionere inden for USAs egne grænser. Det er avisen Wall Street Journal, der har afsløret at den øverste ansvarlige for landets efterretningstjenester, Michael McConnell, allerede for tre måneder siden besluttede at stille satellitterne til rådighed for politiet og andre myndigheder i USA.

Indtil nu har politiet kun haft adgang til luftbilleder fra helikoptere og fly, men fremover kan mistænkte personer eller mulige skjulesteder for kriminelle overvåges med spionsatellitter, som også kan registre varme, kemiske spor og andet, der kan hjælpe i efterforskningen. De samme satellitter bruges i dag til at opspore terrorister i Irak og Afghanistan.

Planerne har allerede udløst kritik fra borgerrets-aktivister, som frygter at overvågningen vil føre til krænkelser af privatlivets fred.

»Ikke nok med, at overvågningen er meget indtrængende og allestedsnærværende, den er også usynlig. Og derfor er den også meget farlig,« siger Gregory Nojeim fra Center for Democracy and Technology til Wall Street Journal.

De lovgivningsmæssige rammer for satellitbaseret overvågning af borgerne er ikke endnu på plads. Tidligere har politiet også haft mulighed for at søge om indsigt i data fra spionsatellitter, men det har krævet en speciel tilladelse fra den amerikanske præsident i hver enkelt tilfælde.

Kritikken forstærkes af, at ingen kender satellitternes sande potentiale. Den amerikanske regering vil ikke fortælle, hvor høj opløsningen er eller hvor små objekter på Jorden, der kan fotograferes.

Men den kommende chef for spionprogrammet hos Department of Homeland Security, Charles Allen, mener at myterne om satellitterne er overdrevet.

»I modsætning til, hvad folk tror, kan du ikke se fra rummet, om nogen trænger til en klipning,« siger han til avisen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering