Artikel top billede

NASA køber it for 12 milliarder kroner

Den amerikanske rumfarts-organisation bruger et astronomisk beløb på ny it.

Det er ikke småpenge der skal bruges for at holde verdens største rumfarts-organisation kørende. NASA har netop underskrevet en it-kontrakt til en værdi af over 12 milliarder kroner med HP. Aftalen løber over fire år og den kan forlænges med to tre-årige perioder.

Kontrakten er indgået under det såkaldte Agency Consolidated End-User Service (ACES) program.

Målet er at modernisere hele NASA's it-infrastruktur. Det er en gigantisk opgave i en organisation med 60.000 brugere.

NASA bliver ofte kritiseret for at være ineffektiv og bureaukratisk. Det skal ændres nu, hvor moderniseringen skal føre til produktivitetsforbedringer og omkostnings-reduktioner.

Målet er at opnå stordriftsfordele gennem en centraliseret og fleksibel it-infrastruktur, der skal understøtte NASA's aktiviteter inden for forskning og andre beregningstunge opgaver.

De 60.000 NASA-medarbejdere får nye stationære- og mobile pc-løsninger, der skal lette samarbejdet i et mere sikkert it-miljø. Samtidig skal HP levere en række forskellige tjenester og løsninger.

Flere mindre virksomheder skal også levere produkter og services sammen med HP under den nye kontrakt.

NASA er flere gange blevet kritiseret for sin mangelfulde it-sikkerhed – senest i en rapport med den faretruende titel ”Inadequate Security Practices Expose Key NASA Network to Cyber Attack (PDF)”. Den peger på kritiske sårbarheder i flere servere, som også bruges til at styre rumfartøjer.

Der er ikke kun tale om en teoretisk risiko. NASA har været udsat for flere vellykkede angreb. I januar 2009 fik hackere fat i 22 GB hemmelig-stemplede data fra Jet Propulsion Laboratory. Sidste år blev en mission-control computer inficeret og den forsøgte herefter at etablere forbindelser til IP-adresser i Kina, Saudi-Arabien og Estland.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere