Dansk sårbarheds-teknologi får stort skulderklap

Garvede it-folk køber sig ind i Secunia.

Danske Secunia er et af de nyere it-firmaer, der har mindst brug for ny kapital. Siden starten for otte år siden har firmaet nemlig tjent sine egne penge – og overskuddet er vokset støt år for år.

Sidste år kunne Secunia næsten fordoble medarbejderstaben til 70 mand og se overskuddet vokse til 12 millioner kroner mod ni millioner året før.

Alligevel bliver der nu tilført fremmed kapital og nye hoveder i bestyrelsen.

Dansk Kapitalanlæg har her til morgen meddelt, at fonden overtager knap en tredjedel af aktierne i Secunia. Det vil sige, at det stadig er de oprindelige stiftere og ejere, der sidder ved bordenden med den bestemmende aktiepost. Men nu får de følge af nogle erfarne it-folk, som både har branche-erfaring og penge-kundskab. Ny formand for bestyrelsen bliver Dansk Kapitalanlægs Jesper Johansen, mens Preben Damgaard kommer ind som næstformand i bestyrelsen, hvor han også får følge af it-sikkerheds-eksperten Lars Neupart samt af Thomas Zeihlund, tidligere CFO i Telenor. Desuden sidder Niels Henrik Rasmussen, der er direktør og medstifter af Secunia, fortsat i bestyrelsen.

Jesper Johansen bekræfter overfor ComON, at handlen ikke så meget skal ses som en klassisk venture-investering mere som en almindelig anbringelse af penge i et lovende firma. Hvor meget, Dansk Kapitalanlæg køber ejerandelen for, oplyser parterne dog ikke.

”De har sådan set ikke brug for yderligere kapital for at klare sig fint. Men vi tror, at de måske kan få glæde af de erfaringer, vi kan diske op med,” siger Jesper Johansen.

Secunia udvikler og supporterer intelligente softwareløsninger til effektiv afdækning og afhjælpning af svagheder i IT-netværk. Siden 2002 har virksomheden udviklet sig fra at være en leverandør af sårbarhedsinformationer til i dag at være det førende researchhus inden for sårbarheder og verdenskendt for dets sårbarhedsintelligens og unikke teknologi. Denne kombination af viden og teknologi har gjort, at Secunia i dag har et af de stærkeste brands i sin branche.

”Personligt er jeg dybt imponeret over, hvordan man har formået at skabe så stærkt et brand og så stærk en strategisk positionering i det internationale marked med udelukkende 125.000 kroner i opstartskapital. Det viser, at det er et kompetent management team, som har udviklet og gennemført en velovervejet strategi. Jeg ser frem til at skulle hjælpe virksomheden i dens fremtidige udvikling og til at arbejde sammen med resten af bestyrelsen,” lyder det fra Preben Damgaard.

Secunia blev stiftet i 2002 af Niels Henrik Rasmussen sammen med Michael Haddi Zaman, Thomas Kristensen, Jakob Balle og Thomas Piil.

(Denne artikel skulle have været bragt den 19.oktober, men røg ved en fejl ud af vort publiseringssystem)

 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere


Enterprise Architecture Day 2025 - København: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

25. marts 2025 | Læs mere


Enterprise Architecture Day 2025 - Aarhus: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

27. marts 2025 | Læs mere