Artikel top billede

Wimax-leverandør vil stjæle engroskunder fra TDC

Skyline har allerede de første engroskunder i hus.

Telia, Telenor og mange andre firmaer er lejere på TDCs udbredte kobbernet, fordi kobbernettet er det mest finmaskede i landet. Men i fremtiden får teleselskaberne flere valgmuligheder.

Det vil Skyline sørge for.

Skyline, der udspringer af det randrusianske elselskab ELRO, har i de seneste år opbygget et net af Wimax-forbindelser, som snart strækker sig over hele landet. Nu skal netværket bruges til at nappe kunder fra TDC. Mens myndighederne måtte tvinge det gamle monopol til at åbne for nettet, lader Skyline andre leje sig ind på nettet helt frivilligt.

”Vi har hele tiden gang i aktiviteter, der kan gøre os til et alternativ til TDC og en konkurrent til ADSL-nettet. Det gør vi med Wimax, som er det trådløse alternativ til ADSL, der kan give synkrone hastigheder på 10 Mbit/s,” siger salgs- og erhvervschef Jan Bisgaard hos Skyline.

”Man hører tit folk sige, at der ikke er noget alternativ til TDC. Men det er der,” siger Jan Bisgaard.


TDC og os er ene om markedet

Skyline vil både have fat i sine egne private og erhvervskunder, men allerede nu servicerer firmaet også andre teleudbydere. For eksempel Nianet.

”Vores grundprodukt er henvendt det brede marked, men vi er også i stand til at hjælpe de kunder, som har behov for service level argreements og garanteret oppetid. Det kan vi med det, som vi kalder trådløs fiber. Den kan vi levere til vores kollegaer i mange erhvervsområder,” siger Jan Bisgaard.

Skylines backbone er fiberbaseret, så den trådløse forbindelse bruges kun den sidste afstand ud til kunderne. Det kan give hastigheder på helt op til 800 Mbit/s.

Skylines Wimax-opbygning giver andre teleselskaber mulighed for at sælge de nomadiske løsninger til deres kunder. Men Skyline har også fundet et andet nichemarked, som flere erhvervsvirksomheder i Danmark efterspørger.

"Vi kan tilbyde grænsesnittet E1. Det er godt nok lidt gammeldags, men nogle firmaer har stadig brug for det. For eksempel hvis de skal trække en forbindelse hjem fra udlandet. Det vil typisk være banker eller forsikringsselskaber, men altså typisk udenlandske firmaer med kontorer i Danmark. Snart lancerer vi også ISDN30, så vi kan tilbyde flere taletjenester," siger Jan Bisgaard.

 

Vi bruger ikke TDC længere

En af Skylines nye kunder er Nianet. Hos Nianet bruger man Skylines Wimax/FWA-net som en dobbeltsikring. Det har mange kunder taget godt i mod siden introduktionen i sommer.

”Vi bruger det som et kombinationsprodukt, hvor den primære forbindelse er vores fiber, men hvor kunder, der ønsker det, kan få en redundant failover-løsning via Wimax. Det tilbyder vi ikke, fordi vi mener, at fiberkabler bliver gravet over i tide og utide, men fordi vi for en ganske lille merpris kan give kunderne en god sikkerhed,” siger Rasmus Helmich, administrerende direktør for Nianet.

Til det formål har man tidligere købt sig til tjenester hos for eksempel TDC.

”Tidligere har kunder, som har ønsket failover-løsningen, fået en dsl-forbindelse, som vi ville have købt hos TDC. Så de har fået en væsentlig forbedring i kraft af, at det her er trådløst. For hvis det ene kabel er blevet gravet over, så er der stor risiko for at det andet også er blevet det,” siger Rasmus Helmich.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere