Ny tvivl om EU-holdning til 3-strikes

Socialdemokraterne beklager, at EU-Parlamentet vender på en tallerken.

EU-Parlamentet udelukker ikke i en ny betænkning, at 3-strikes bruges som middel mod pirateri på internettet. Tidligere har parlamentet hårdnakket forsøgt at få indført, at det kun er en domstol, som kan fratage borgerne retten til internetadgang, men parlamentet måtte bøje af for pres fra Frankrig og de øvrige EU-lande, så det nu er tilladt at et uafhængigt organ kan kappe netforbindelsen.

Socialdemokraterne havde ellers forsøgt at få EU-Parlamentet til at slå hårdt i bordet og kræve internetrettigheder til EU-borgerne.

"Det er en skændsel for Europa-Parlamentet, at flertallet åbenbart ikke tør slås for borgernes rettigheder på nettet," siger Christel Schaldemose, medlem af EU-Parlamentet for Socialdemokraterne.

Dermed er der tvivl om, hvordan EU stiller sig i forhold til 3-strikes-ordninger som den franske, hvor borgerne mister internetadgangen, hvis de gentagne gange bliver grebet i ulovligt at hente musik og film over internettet. Storbritannien overvejer at indføre en lignende ordning.

EU-Parlamentet kunne i den nye betænkning have valgt at sende et klart signal om, at 3-strikes er en dum idé, akkurat som da et samlet EU-Parlamentet - forgæves - forsøgte at få telekompakken til at tvinge Frankrig til kun at fratage borgerne deres internetadgang gennem en domstol. Kompromisset blev for et år siden, at et uafhængigt organ kan fjerne internetforbindelsen. Frankrig har eksempelvis oprettet det særlige agentur Hadopi, hvis medlemmer udelukkende er udpeget af regeringen og andre myndigheder.

Denne gang er EU-Parlamentet ikke enige om, at de bør kæmpe for domstolsprøvelse i 3-strikes-modellen. En konservativ franskmand, Marielle Gallo, som sidder i parti med præsident Nicolas Sarkozy, havde ét forslag, parlamentets liberale havde et andet, og Socialdemokraterne havde sammen med De Grønne et tredje. Socialdemokraterne, der er parlamentets andenstørste gruppe, ville have udelukket 3-strikes, men dét forslag faldt.

"Vi Socialdemokrater havde lanceret et alternativt forslag til de Konservatives, der tager højde for borgernes rettigheder, lukker 3-strike-debatten og trækker en klar skillelinje mellem kommerciel og ikke-kommerciel fildeling. Samtid respekterer vores forslag selvfølgelig den intellektuelle ejendomsret. Men det var der desværre ikke flertal for," siger Christel Schaldemose.

EU-Kommissionen har i sit arbejdsprogram fortalt, at den i år vil lancere nye forslag til regler for, hvordan EU-landene skal bekæmpe pirateri.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere


Enterprise Architecture Day 2025 - København: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

25. marts 2025 | Læs mere


Enterprise Architecture Day 2025 - Aarhus: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

27. marts 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis