Microsoft puster nyt liv i Windows XP

Som ventet har Microsoft nu officielt forlænget levetiden for Windows XP, men kun for den version, der sælges til små ultramobile computere.

Microsoft har nu officielt meddelt at Windows XP Home bliver på markedet helt frem til den 30. juni 2010 eller et år efter lanceringen af den næste Windows-version. Til sommer er det ellers slut med salget af Windows XP. Men i de næste to år vil Microsoft fortsat sælge en særlig version af XP til små ultramobile computere, de såkaldte UMPC'er. Microsoft kalder selv denne computerklasse for »ultra-low-cost pc's«.

Beslutningen kommer ikke som en overraskelse. Microsofts nyere Windows Vista er alt for hardwarekrævende til små mobile computere, og softwarefirmaet har derfor reelt ikke haft andet valg end at forlænge levetiden for Windows XP. UMPC'er har typisk en langsom processor,
begrænset hukommelse og Flash-disk i stedet for en harddisk, og det passer dårligt til Vista.

Microsofts udmelding om den længere levetid for Windows XP kan derfor også ses som et forsøg på at forhindre, at flere producenter af denne type computere skifter til Linux.

Softwarefirmaet har allerede forlænget fristen for, hvornår den almindelige udgave af Windows XP forsvinder fra hylderne, fra januar til juni 2008, og en særlig Starter Edition til udviklingslande skal sælges helt frem til 2010.

Samtidig viser flere undersøgelser, at Vista har fået en meget lunken modtagelse på markedet, især blandt erhvervsbrugere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere