Lyd, billede og digitalteknik kombineres i et nyt mediacenter fra danske Amitech. Ifølge Amitech fylder anlægget ikke mere end et lille HiFi-anlæg, men består af både videooptager, musikanlæg og computer.
MediaCenter er en computer med internetstik, et mini HiFi-anlæg med FM-radio og CD-afspiller samt et avanceret tv-center med egen tv-tuner, digital tv-optager og DVD-afspiller.
Computeren har internetadgang, Microsoft Windows XP, Intel Pentium 4, 3.0 GHz HT processor, 512 MB RAM, 200 GB harddisk og kombineret CD/DVD/CD-brænder/DVD-brænder-drev.
Tv-center-modulet kan optage tv-udsendelser digitalt, hvilket blandt andet giver mulighed for tidsforskudt TV (timeshifting), større overskuelighed når optagelserne skal findes frem igen samt en billed-kvalitet, som er ligeså skarp som det originale billede.
Anlægget kan ud over tv-udsendelser også optage musik og radio, og kan indeholde meget store mængder af film, fotos, tv-udsendelser og musik. MediaCenter-modellen med 200 GB harddisk kan således indeholde ca. 250 spillefilm i MPEG4 kvalitet, svarende til ca. 175 VHS-bånd.
Modellerne fås fra priser på kr. 6.999.