TDC får skyld for fravalg af Digital Signatur

En million danskere. Så mange skulle efter planen have hentet en digital signatur i søndags. Men under 700.000 danskere har hentet den digitale signatur. Det er TDCs skyld, viser ny undersøgelse.

En million danskere. Så mange skulle efter planen have hentet en digital signatur i søndags. Men under 700.000 danskere har hentet den digitale signatur på trods af store reklamekampagner.

Det skriver Berlingske Tidende. Avisen har lavet en undersøgelse blandt læserne på Business.dk om, hvad der har fået dem til at fravælge den digitale signatur.

Nogle svar handlede om tekniske vanskeligheder. Overraskende svarede over halvdelen af læserne, at de også har fravalgt at bruge den digitale signatur, "fordi de enten ikke bryder sig om TDC, eller ikke har tillid til koncernen."

Læserne er ifølge undersøgelsen bange for, at den danske telegigant misbruger deres personlige oplysninger til kommercielle formål, fordi TDCs vigtigste opgave er at tjene penge.

Mange mener, at signaturen burde være "statsudviklet, neutral og gratis for alle".

TDC afviser dog alle beskyldninger.

»Den statslige standard, der ligger bag Digital Signatur, giver os meget stramme rammer som udbyder. I det hele taget er der en høj grad af offentlig kontrol, og det er i virkeligheden den bedste garanti, borgerne kan få, siger Morten Storm Petersen,« der er projektchef for Digital Signatur, til Berlingske Tidende.

TDC afviser dog ikke, at telekoncernen tjener penge på ordningen.

»Vi tjener ikke penge på den enkelte bruger, men jo, vi tjener da penge på drift og etablering,« siger Morten Storm Petersen til avisen.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sebastian Rübner-Petersen, 32 år, Juniorkonsulent hos Gammelbys, er pr. 1. september 2025 forfremmet til Kommunikationskonsulent. Han skal fremover især beskæftige sig med Projektledelse, kommunikationsstrategier og implementering af AI. Forfremmelse
    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Laura Bøjer som Consultant, GRC & Cybersecurity på afd. Thisted. Hun kommer fra en stilling som Assistant Consultant hos PwC i Hellerup. Hun er uddannet med en kandidat i Business Administration & Information System på Copenhagen Business School. Nyt job

    Laura Bøjer

    Netip A/S