E-learning lærer ansatte at håndtere røverier

Et computerprogram, som simulerer et røveri, skal lære butiksassistenter på Q8-tankstationer, hvordan de skal håndtere situationen, hvis de udsættes for røveri.

Et e-learningprogram skal vise butiksassistenter på Q8, hvordan de skal håndtere situationen, hvis de udsættes for røveri.

Programmet er udviklet i samarbejde med e-learningsbureauet MOCH og simulerer et røveri. De ansatte følger en række scener fra et røveri, og besvarer efter hver scene spørgsmål om, hvordan de ville reagere, hvis det var dem, som blev udsat for røveriet.

Programmets røver reagerer på svarene på samme vis, som programudviklerne formoder, at en røver reagerer under ægte røverier.

Q8 har ved udvikling af programmet fået assistance fra en tidligere politibetjent, der nu fungerer som sikkerhedsrådgiver.

»Målet er at lære de ansatte at få røvere ud af butikken så hurtigt som muligt - helst uden, at han bliver voldelig. De skal lære om sikkerhed og om, hvordan man forholder sig under et røveri. Desuden lærer de ansatte, hvad de skal lægge mærke til ved røveren, så de bedre kan beskrive ham til politiet,« siger Berit Jebjerg, personalechef for Kuwait Petroleum Danmark (Q8) til Jyllands-Posten.

Q8 har i løbet af de sidste to år oplevet en stigning på omkring det dobbelte i antallet af røverier, hvilket kan skyldes bankernes øgede sikkerhed, hvorfor røverne anvender andre kanaler.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Benjamin Terp som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Odense. Han er uddannet IT-Supporter hos Kjaer Data. Nyt job

    Benjamin Terp

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Huy Duc Nguyen som Developer ERP. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til at udvikle, bygge og skræddersy IT-løsninger, der skaber vækst og succes i vores kunders forretninger. Han kommer fra en stilling som Software Developer hos Navtilus. Han er uddannet i bioteknologi på Aalborg University. Nyt job

    Huy Duc Nguyen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Nikolaj Vesterbrandt som Datateknikerelev ved netIP's afdeling i Rødekro. Han er uddannet IT-supporter ved Aabenraa Kommune og videreuddanner sig nu til Datatekniker. Nyt job