Afsløring: Dit trådløse netværkskort snyder dig og din bærbar

Selv om din router er kvik, kan din computers trådløse netværkskort sagtens være flaskehalsen, der forpurrer din internetoplevelse. Se her, om din computer snyder dig.

Afsløring: Dit trådløse netværkskort snyder dig og din bærbar

Hvis du oplever dårlig ydelse på det trådløse netværk - i form af sløve filoverførsler og langsom netsurf - er det nemt at bebrejde den trådløse router.

Vi kan da heller ikke fornægte vigtigheden af en kvalificeret trådløs router (læs vores købeguide her), men en overset brik i det komplicerede puslespil er din computers trådløse netværkskort.

Da vi for nylig anmeldte Ciscos gennemførte Linksys E4200-router, konstaterede vi, at forskellige 802.11-enheder såsom pc'er, tablet-computere og smartphones kaster store forskelle i netværksydelse af sig.

Med routerens standardindstillinger og en hurtig internetforbindelse kunne vi faktisk måle, at det i flere tilfælde var det trådløse netværkskort på en given enhed, der strøede malurt i bægeret.

Som vi tidligere har skrevet, er det altså ingen garanti for høj ydelse, at dit Wi-Fi-kort er kompatibelt med 802.11n. 11n kan implementeres med en teoretisk makshastighed på 72, 150, 300 og 450 megabit per sekund - og på 2,4- eller fem gigahertz-frekvensbåndet.

Den ringeste implementering af 11n er altså ikke meget kvikkere end de 54 megabit per sekund, g-standarden i teorien kan præstere.

Grundig test

Med udgangspunkt i denne problemstilling har vores kolleger på PC World Norge testet løs med en lang række Wi-Fi-løsninger i forskellige bærbare fra Lenovo, Dell, Samsung, Zepto, MSI og Apple.

Testen viser på det helt generelle plan, at Wi-Fi-implementeringen i computere til virksomhedsbrug ofte er bedre end de løsninger, der lukrerer i almindelige forbruger-modeller.

En anden tendens er, at Intels trådløse netværkskort generelt giver god ydelse og meget sjældent kompatibilitetsproblemer, hvilket ifølge PC World Norge skyldes, at netop Intels Wi-Fi-adaptere er meget udbredte.

Visse netværkskort kan give forsinkelser på filoverførsler, hvilket især kan være problematisk, hvis du streamer HD-video fra en NAS-server til en bærbar, hvor en både kontinuerlig og relativt stabil hastighed er påkrævet. Problemet er knap så udtalt, hvis du bare surfer på nettet.

På næste side serverer vi testresultaterne - forbered dig på at blive overrasket!

Skal du begynde at ærgre dig?

En af de test, der blev udført, var en filoverførselstest, hvor flere større filer blev overført fra en NAS-server til de forskellige test-computere. NAS-serveren var koblet til routeren via gigabit Ethernet, så flaskehalsen ikke befandt sig her.
Ud over de nævnte computere indbefatter testen også enkelte USB-adaptere, der ligeledes understøtter 802.11n.

Lidt overraskende er det den ældste pc, der snupper det bedste resultat - en Lenovo Thinkpad T61p med Intels Wi-Fi Link 4965AGN-adapter. Denne adapter landede på markedet helt tilbage i 2007!

Lenovo-maskinen leverede en overførselshastighed på cirka 73 megabit per sekund. Til sammenligning klarer Samsungs nye Series 9-pc sølle 14 megabit per sekund. En rask hovedregning viser, at maskinen fra Lenovo er omkring fem gange hurtigere end Samsungs modeltynde alternativ.

Med en hastighed på 14 megabit per sekund har du reelt en flaskehals for de fleste bredbåndsforbindelser. Du kan altså risikere at komme til at betale for båndbredde, du reelt ikke kan udnytte, fordi din bærbar døjer med elendig trådløs netværksydelse. Pc'en er også testet sammen med to andre routere, og tilsvarende resultater blev konstateret.

USB halter

Testen viser også, at USB-adaptere generelt giver dårligere ydelse end de løsninger, der er integreret i computeren. Baggrunden for dette kan være, at det ikke er muligt at integrere helt så gode antenner i det kompakte USB-format som i en computers indre.

De forskellige ydelsestest er afviklet i en bolig på landet, hvor der er et begrænset antal trådløse netværk med stærkt signal, som potentielt ville kunne forstyrre signalet. Afstanden mellem den trådløse router og klienterne er ikke mere end 5-6 meter med et par tynde vægge imellem.

Grund til ærgrelse

Det er ikke bare hastigheden, der varierer stort. Der er også markant forskel på rækkevidden. Det kan derfor være velbegrundet, hvis du stirrer vredt på din bærbar, næste gang du ikke kan finde et Wi-Fi-signal, mens din sidekammerat surfer ubekymret på nettet.

Noget tyder i så fald på, at din pc-producent har ladet sparekniven falde på Wi-Fi-adapteren.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere