Her er din næste fede mobil

Hvad skal du vælge, næste gang mobilen udskiftes? De nyeste og frækkeste telefoner er netop vist frem på Mobile World Congress i Barcelona, og vi giver dig her overblikket. Måske er din nye mobil i mængden.

1. Her er din næste fede mobil

Det er tydeligt, at producenterne har fået øjnene op for Googles Android-platform, der blot er lidt over to år gammel.

Der er mange grunde til Androids succes, men groft sagt så giver Android dig mulighed for at skabe en smartphone i samme klasse som Apples iPhone, og så er det endda gratis.

Google har presset hårdt på for at udvikle Android, og med version 2.1 er vi derhenne, hvor platformen er Apples iPhone OS overlegen på en lang række områder.

Android hjælpes også godt på vej af alle de Google-udviklede apps, der er at finde i Android Market, og langsomt er tredjepartsudviklerne også ved at få liv i Android-mobilerne. Der er stadigvæk flere og bedre apps til iPhone, men Android er godt på vej.

Selvom Android var over det hele på Mobile World Congress i Barcelona, hvor de nyeste telefoner blev afsløret, så er der stadigvæk en masse spændende alternativer.

Samsung insisterer stædigt på, at der er plads i markedet til firmaets egenudviklede Bada-platform, og firmaet prøver endda at lokke tredjepartsudviklede til sin apps-butik.

Vi mangler endnu at se, om Microsofts overraskende Windows Phone 7-operativsystem vil fungere i praksis, men da topchefen Steve Ballmer afslørede de første detaljer, var det som om, at alt luft blev suget ud af rummet.

Windows Phone 7 ser utrolig lovende ud, og får alle de eksisterende smartphone-operativsystemer til at se forældede og triste ud.

2. Dansk supermobil på vej

Vi mangler endnu at få dem i hænderne, men danske Lumigon er på vej med to Android-baserede smartphones, der skulle være klar i løbet af foråret. Firmaet har arbejdet på mobilerne, T1 og S1, i over to år og lover at kombinere det avancerede Android 2.1-operativsystem med skandinavisk, moderne design og materialer som stål, aluminium og ridsemodståeligt glas.

Visuelt ligner de to mobiler hinanden, men S9 kommer med T9-tastatur, der glider ud bag skærmen. Begge er udstyret med 3,2-tommer skærm, 1 GHz processor og 5-megapixel kamera.

Lumigon fortæller, at der er pillet lidt ved brugerfladen på Android, så mobilerne vil tage sig bedre ud og angiveligt også vil være nemmere at bruge. Vi kender ikke eksakte priser, men regn med at skulle af med omkring 3.500-5.000 kroner, medmindre du kan få tilskud fra et teleselskab i forbindelse med et køb.

Mobilerne skulle i øvrigt være i stand til at åbne din garagedør og skifte kanal på fjernsynet. Læs mere om de funktioner her.

3. Ny helt redder dagen

Var du vild med HTC's Hero-mobil, der kom ud sidste sommer, så vil du elske den nye HTC Legend, der beskrives som den direkte efterfølger til den populære Android-mobil.

HTC Legend er skåret ud af én blok aluminium og er dermed ikke blot visuelt imponerende, men også godt rustet til det hårde liv på farten. Den er udstyret med en 3,2-tommer AMOLED-skærm, en 600 MHz processor og et 5-megapixel kamera.

Legend kører Android version 2.1 med firmaets egen Sense-brugergrænseflade ovenpå i en ny, opdateret udgave. Det ser lækkert ud, og HTC er gået endnu længere med hensyn til at integrere sociale netværk som Facebook og Twitter.

Den kommende mobil lokker også med optisk trackpad på fronten og kan et par frække tricks som eksempelvis at skrue ned for ringevolumen, lige så snart du samler mobilen op eller gå lydløst, når du ligger den på bordet med skærmen nedad.

HTC Legend kommer allerede til marts og vil blandt andet kunne fås hos teleselskabet 3.

4. Dansk Nexus One

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi her på PC World blev godt imponerende over Googles Nexus One. Der er bare lige det, at det egentlig ikke er Googles mobil. Den er designet og bygget af HTC, og firmaet er nu på vej med en "Nexus-klon," som vi snart kan få lov til at købe her i Danmark.

Den hedder HTC Desire og har stort set identiske specifikationer. Vi finder den samme, lækre 3,7-tommer AMOLED-skærm og den hurtige 1 GHz SnapDragon-processor.

HTC Desire er 11,9 millimeter tynd og har samme optiske trackpad som Legend, ligesom den også kommer med Android 2.1 med HTC Sense.

Der ser ud til, at HTC Legend faktisk har lidt flere software-tricks oppe i ærmet end Nexus One, og du vil blandt andet kunne bruge mobilen som 3G-modem, når det er sluttet til din pc via USB.

Desire rammer de danske butikshylder engang til april.

5. Android i miniformat

Er du ude efter en smartphone, der kan det hele, men ikke fylder alverden i lommen, så tag et kig på Sony Ericssons nye X10 Mini og X10 Mini Pro.

Begge mobiler er i bund og grund miniature-versioner af den endnu ikke-lancerede X10. De er udstyret med 2,55-tommer trykfølsom skærm, 600 MHz processor og 5-megapixel kamera, men Pro-versionen kan også prale af et QWERTY-tastatur.

Desværre ser det ud til, at Sony Ericsson stadigvæk sidder fast i Android 1.6, men svenskjapanerne insisterer stædigt på, at det ikke betyder noget.

Firmaet har brugt masser af tid og kræfter på at modificere Android, så det føles mere Sony Ericsson-agtigt og er blandt andet klar med to apps, Timescape og Mediascape, der lover at gøre det nemmere at holde styr på kontaktpersoner og musik, videoer og fotos.

Angiveligt så vil Sony Ericsson tage skridtet til Android 2.1 før eller siden. Problemet er bare, at vi ikke ved, om det bliver "før" eller "siden."

6. Samsung vil være anderledes

Den første mobil baseret på Samsungs Bada-platform bliver Wave: en veldesignet smartphone med en imponerende 3,3-tommer skærm, som Samsung kalder for "Super AMOLED." Den skulle skille sig ud fra mængden ved at være i stand til at vise skarp grafik og flotte farver selv i direkte sollys.

Derudover byder Samsung Wave også på Bluetooth 3.0, der giver mulighed for trådløse overførsler på op til 24 megabit i sekundet.

Spørgsmålet er dog, hvorfor du skulle vælge Wave frem for en Android-mobil eller Apples iPhone, der virker som mere "sikre valg" og har flere apps.

Samsung Wave kommer i løbet af foråret.

7. Soldrevet Puma

Alle er vilde med smartphones, og nu er Puma på vej med en livsstilsmobil, der skal akkompagnere firmaets sneakers og træningstøj.

Den er lavet af Sagem, men udviklet specifikt til Puma med fokus på sport og træning. Du kan holde øje med løbe- eller cykeltræningen via pedometer og GPS, og du vil kunne downloade nye apps direkte fra Pumas webside, der tilføjer ny funktionalitet.

Puma-mobilen overrasker ved at have solceller på bagsiden, så du kan lade den op ved at efterlade den udenfor i solen. Puma lover op til 15 minutters tale eller to timers musikafspilning for hver time mobilen tilbringer i direkte solskin.

Puma Phone kommer med 2,8-tommer trykfølsom skærm, 3,2-megapixel kamera og indbygget FM-radio. Vi kender endnu ikke prisen, men den skulle finde vej til butikshylderne til maj.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere