Artikel top billede

It-chef Allan Bager forventer blandt andet at blive klogere på, hvordan man integrerer sociale medier som Facebook, Twitter og "alt det stads". Foto: Klaus Krabbe

Odenses it-chef henter inspiration i Florida

Odense Kommune bruger IBM's samarbejdssoftware Lotus Notes og deltager med tre mand på den 18. Lotusphere-konference for at få inspiration og se 'the new black'.

Den store 'collaboration' konference Lotusphere løber af stabelen i denne uge i Orlando, Florida. Konferencen handler om IBM's meget omfattende samarbejdsværktøj Lotus Notes.

En af gæsterne er Odense Kommune, som i år stiller med tre mand m/k.

Odense Kommune bruger Notes-mail, -databaser, -kalender og -chat-funktion (Sametime) og har brugt IBM's samarbejdssoftware i mere end 10 år.

"Vi skal bruge turen til at kigge lidt ud i fremtiden og se i hvilken retning, vi skal præge den software, vi skal bruge i Odense fremover," siger Allan Bager, it-chef, Odense Kommune.

Masser af inspiration

I 2007 var Allan Bager og et par kolleger også til Lotusphere og fik dengang indfriet forventningerne.

"Dengang fik vi meget inspiration til integration på glasfladen. Der blev snakket meget om portaler, og vi samlede data fra alle mulige kilder og samarbejdsværktøjer," fortæller Allan Bager.

De forløbne fire år har kommunens it-folk brugt til at sætte en software-dagsorden internt i kommunen og også på det fælleskommunale område.

"Nu skal vi se, hvad der er 'the new black' - og hvad der kommer til at ske de næste par år. Kollaboration er i hvert fald kommet for at blive," konstaterer it-chefen.

Han tror, at et af de emner, der bliver taget op på Lotusphere er sociale medier som Facebook, Twitter og "alt det stads".

"Det bliver spændende at se, hvordan de sociale medier vil påvirke vores brug af videndeling professionelt og i forretningsverdenen."

Glæder sig til det uventede

Derudover glæder Allan Bager sig til at høre om de ting, "vi ikke er forberedt på, og som vi også kan blive inspireret af."

Hvordan planlægger I jeres deltagelse på konferencen?

"Vi vælger ud fra programmet, og hvad vi sådan lige falder over. Derudover vil vi også se på, hvad der bliver 'hypet' mest, og det vil ikke nødvendigvis være IBM software. Nogle af de samme emner, ville sikkert også være store på en Microsoftkonference," siger Allan Bager.

Odense Kommune har valgt at sende tre medarbejdere til Florida.

"Vi kunne godt sende én afsted og så lidt oftere, men vi vil hellere tage nogle stykker afsted og så med nogle års mellemrum. På den måde kan du nå mere og har nogen at drøfte alt det nye med. Nogen, som har haft de samme oplevelser som dig selv," ræsonnerer Allan Bager.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere


Enterprise Architecture Day 2025 - København: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

25. marts 2025 | Læs mere


Enterprise Architecture Day 2025 - Aarhus: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

27. marts 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis