Billig minibærbar med lang batterilevetid

Syv til otte timer på en opladning, en pris på 3.300 kroner og en vægt på 1,4 kilo - det er succesopskriften for Asus Eee 1000HE. Vi har testet den nye minibærbar og vender tommelfingeren op.

Billig minibærbar med lang batterilevetid

Det er ikke mere end et par år siden, at en let computer med en batterilevetid på den anden side af fem timer kostede på den forkerte side af 15.000 kroner.

Det var med andre ord specialmaskiner forbeholdt en begrænset flok, som kunne tørre udgiften af på en venligsindet it-afdeling.

Sådan er det ikke mere. Eee-familien tæller både smarte minicomputere som Eee S101, stationære strømsparende bokse og de mere arbejdsrelaterede modeller som 1000-serien.

Det er ikke længe siden, vi testede 1000H og gav den en god vurdering, men med opdateringen 1000HE har Asus taget et skridt videre.

Først og fremmest er 1000HE udstyret med den nyeste Atom-processor kaldet N280. Den er blot 0,06 GHz hurtigere end den oprindelige N270, men til gengæld er bushastigheden, hvormed processoren kommunikerer med resten af komponenterne, øget.

Samtidig skulle strømforbruget være begrænset en smule.

Det er dog mere end svært at vurdere i praksis, men vi oplevede dog en forbedring på store hjemmesider med mange bannere - en ting som har en tendens til at sløve de fleste netbooks.

Vores model blev desuden leveret med en gigabyte hukommelse, en harddisk på 160 gigabyte og Windows XP. Skærmen er på 10,1 tomme og har en opløsning på 1024 x 600 pixels. Desuden er der i alt tre USB-port samt stik til VGA og Ethernet.

Windows 7 intet problem

Vi prøvede selvfølgelig at installere Windows 7 i en beta-version på 1000HE, og her kørte computeren uden problemer, selv med den ene gigabyte hukommelse der er standard.

Vil du bruge et par hundrede kroner mere for at få to gigabyte hukommelse, så er der heldigvis nem adgang til både harddisk og hukommelse fra computerens underside.

Der, hvor Asus Eee 1000HE for alvor skiller sig ud, er på batterisiden. De første mininotes, også kendt som netbooks, klarede et par timer på en fuld opladning - mens de moderne maskiner som HP 2140 eller Samsung NC10 er på den anden side af fire timer.

Men 1000HE lokker med hele 9,5 timer, oh hvad Asus selv kalder "All day computing".

Og selv om vi kun nåede op på otte timer, så var det med både en fornuftig skærmbelysning og det trådløse netværk slået til. Og i praksis betyder de otte timer, at du sandsynligvis af og til vil glemme at lade den lille pc - fordi du bare vænner dig til at have den stående og snurre uden strømmen sat til. Vi ser frem til den dag, at alle bærbare computere når samme niveau.

Tastatur med tilvænningstid

Hvad, der kræver lidt tilvænning på 1000HE, er desværre tastaturet. Umiddelbart ser det fint ud, med et design der leder tankerne hen på Sony Vaio eller MacBooks.

Men selv om tasterne har god plads imellem sig, så kræver det en del tilvænning at skrive på et tastatur, der gynger så meget. Specielt på de midterste taster.

Det er desværre ikke begrænset til Eee 1000HE for også LG X110, MSI Wind og Lenovo S10e lider af samme skavank. Det er ikke direkte ødelæggende for oplevelsen, men når nu Asus *kan* lave gode tastaturer, som på Eee 1002HA, så er det mærkeligt at se et trampolin-inspireret tastatur på en helt ny model.

Alt i alt er 1000HE dog et absolut positivt bekendtskab. Den har et lidt unikt tastaturdesign i forhold til de fleste andre netbooks og et batteri, som for alvor får den til at skille sig ud - og måske vil en batterilevetid på syv til otte timer for alvor få brugerne til at få øjnene op for, hvorfor de små, strømbesparende netbooks er så smarte. Specielt til prisen.

Galleri: Asus Eee 1000HE




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere