Artikel top billede

Foto: Greig Jewell (Foto: Copyright (2007) Craig Jewell / Craig Jewell)

Teleanalytiker: 3-nedbrud kan være dramatisk

Nedbruddet hos 3 skyldes en fejl i selskabets kernenetværk i Sverige. Og det kan være "dramatisk," mener teleanalytiker.

Det er en fejl i teleselskabet 3's kernenetværk i Sverige, som tirsdag betyder, at mere end 300.000 danske kunder hos 3G-pioneren nu i 11 timer har været på et net, der er stort set dødt.
 
Det oplyser selskabets kommunikationschef, Knud Løkke Rasmussen, der ligesom resten af selskabets chefer og kunder er ude af stand til at kontakte omverdenen på firmaets telefoner.
 
I formiddags lovede selskabet i en pressemeddelelse at have normal drift på nettet omkring klokken 11. At der nu er gået yderligere et par timer indikerer, at der er tale om et langt mere indviklet problem end først antaget.
 
3's kommunikationschef fortæller Computerworld, at fejlen opstod efter en planlagt, simpel softwareopdatering af en del af det såkaldte core- eller kernenetværk i Sverige. 

"Meget alvorlig sag"

Hos televirksomheden Netplan fortæller teleanalytiker Torben Rune, at en fejl i et core-netværk kan være ganske dramatisk.
 
"Det er en meget, meget alvorlig sag, når et core-netværk hos en operatør ikke fungerer. Det betyder, at man er fuldstændig afskåret fra at kunne få fat i nogen ting," siger Torben Rune.
 
Han forklarer, at det kan være meget komplekst at fejlrette problemer, hvis det er sådan, at fejlen afskærer basestationer fra netværket.
 
"Så er der ikke andet at gøre end at tage gummiskoene på og køre ud til den pågældende central og installere per håndkraft," siger Torben Rune, som oplyser, at der findes 1.200 centraler i landskabet alene i Danmark. 
 
Opgraderer nettet om natten
Ifølge Torben Rune foregår opdateringer af telenetværk typisk om natten for at have tid til at fejlrette eventuelle problemer inden morgengry. Med en nedetid på omkring 11 timer mener analytikeren, at nedbruddet nærmer sig rekord i kategorien nedbrud efter softwareopdatringer.
 
"Men i dag er det gået ud over 3's kunder. I morgen er det måske TDC's, Telenors eller Telias kunder. Det kan ramme alle," siger Torben Rune.

Hos 3 i Danmark fortæller kommunikatinschef Knud Løkke Rasmusssen, at firmaets svenske teknikere sammen med leverandøren Ericsson arbejder på en roll-back-løsning af problemet, som skal sikre, at reparationen ikke skaber nye problemer for den del af kunderne, som i øjeblikket er gået fri af nedbruddet. 

Samtidig afviser han, at situationen kræver, at teknikerne skal ud i skoven. 
 
"Der er ikke gummistøvler inde over. Allerhøjst nogle små skruetrækkere," siger Knud Løkke Rasmussen.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere