Artikel top billede Ikon

Se hvem der vandt Forsvars-udbud til en halv milliard

Opdateret: Forsvaret har valgt it-leverandøren, som skal drifte, vedligeholde og videreudvikle det omdiskuterede DeMars-system for op til 500 millioner kroner plus moms.

It-kæmpen IBM har vundet udbuddet på at drifte, vedligeholde og videreudvikle Forsvarets milliarddyre SAP-basrerede it-system DeMars.

Det fortæller chefen for FKIT (Forsvarets Koncernfælles IT), Jens Birch, til Computerworld.

Valget er ifølge Jens Birch truffet, fordi tilbuddet samlet set "medfører den bedste kvalitet af de tilbudte ydelser og den bedste leverancesikkerhed til den lavest mulige pris."

Dermed vinder IBM over fem andre budgivere, nemlig NNIT, CSC, KMD, Logica og Siemens.

Sidstnævnte har drevet DeMars i den seneste udbudsperiode. Og at de ikke genvinder udbuddet skyldes ikke, at de har gjort det dårligt, understreger Jens Birch.  

"De har været en udemærket og god leverandør i den periode, de har haft systemet," siger JEns Birch.  

Erfaren vinder

IBM har i forvejen erfaringer med DeMars. Det var nemlig dette firma, som oprindeligt implementerede det SAP-baserede system, der startede projektet tilbage i 1998 med et budget lige under 900 millioner kroner.  

Senere skred budgettet, så den samlede omkostning nåede op på 1,15 milliarder kroner.  

At IBM har forudgående erfaringer med DeMars har dog ikke haft indflydelse på denne budrunde, fortæller chefen for FKIT.  

"Valget er alene truffet på baggrund af de besvarelser, der er givet på tilbuddet," siger han.

Han afviser at kommentere, hvor langt konkurrenterne til IBM var fra førstepladsen.

Ukendt pris

Udbuddet har ifølge materialet en værdi af en halv milliard kroner plus mosms. Men Jens Birch vil ikke kommentere, hvor meget IBM har tilbudt i vinderudbuddet.

"Jeg vil ikke udtale mig om prisen, før vi har blæk på papiret, og så måske endda ikke," siger Jens Birch til Computerworld. 

Kontrakten mellem Forsvaret og IBM ventes underskrevet i begyndelsen af oktober. Herefter skal nøglerne til systemet overdrages fra Siemens til den nye leverandør.  

"Overdragelsen begynder så hurtigt som overhovedet muligt. Vi vil gerne være færdige ved udgangen af marts næste år," siger Jens Birch.

Ser frem til opgaven

Hos IBM udtaler administerede direktør Lars Mikkelgaard-Jensen overfor Computerworld, at firmaet er glade for udvælgelsen.

"Vi er i IBM meget glade for, at Forsvaret har valgt IBM til at stå for drift, vedligeholdelse og videreudvikling af det centrale IT-system DeMars i de kommende syv år. Outsourcing af IT-drift og IT-udvikling er kerneområder for IBM, og vi ser frem til at løfte denne vigtige opgave sammen med Forsvaret." 


  • Seneste nyt
  • Læses lige nu
  • Mest læste
  • It-job
  • Søg


Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere