Torsdagstippet: Oplåsning af låste filer

Hver dag sletter, omdøber og flytter vi tit filer, men nogle gange kan vi komme ud for, at nogle filer bare ikke gider opføre sig, som vi ønsker. Se her hvad du så kan gøre.

Hver dag sletter, omdøber og flytter vi tit filer, men nogle gange kan vi komme ud for, at nogle filer bare ikke gider opføre sig, som vi ønsker.

Det kan være fordi, at filen er i brug af en eller anden proces eller på anden måde er blokeret.

Det kan også dreje sig om tilladelsesindstillingerne for en fil, som blokerer dig i at slette den.

Unlocker er en udvidelse til Stifinder, som gør det muligt at slette, omdøbe eller flytte filer i sådanne tilfælde.

Efter du har installeret det, vil du finde et nyt menupunkt, når du højreklikker på en fil eller mappe.

Dette er Unlocker, og hvis du aktiverer det, vil Unlocker tjekke, om for eksempel en fil i øjeblikket er bundet af nogle andre programmer.

Kan slette filer

I billedet til højre ses en situation, hvor et Word-dokument er åbent, og vi derfor ikke kan slette filen.

Ved at bruge Unlocker kan vi finde ud af, at filen er i brug og derefter give dig mulighed for enten at afslutte processen eller låse bindingen op. Efterfølgende kan du udføre den handling, du fra start af ønskede.

Dette er et tænkt scenarie, hvor man nok normalt bare ville lukke Word ned, men selve problemstillingen fremkommer.

Unlocker kan desuden slette filer, som du normalt ikke kan slette, når de er blokeret mod en handling. Det kan for eksempel være en omdøbning af en systemmappe.

Unlocker vil i disse tilfælde give dig mulighed for at slette alligevel, ved at den vil omdøbe mappen ved en genstart af computeren.

Dette kan især være en god mulighed at have, hvis man kommer ud for, at et bestemt problem kræver, at man sletter en systemmappe, hvormed man ved Windows bagefter reparer sig selv igen automatisk.

Hermed sparer man en masse besvær på objekttilladelser og meget andet.

Du kan hente Unlocker her.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra DE-CIX

    Hæver barren for det moderne netværk, mens den digitale transformation accelererer

    Uanset deres størrelse, formål eller branche udvikler virksomheder over hele verden sig mod en mere digital arbejdsform.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Ahmed Yasin Mohammed Hassan som Data & AI Consultant. Han kommer fra en stilling som selvstændig gennem de seneste 3 år. Han er uddannet cand. merc. i Business Intelligence fra Aarhus Universitet. Nyt job

    Ahmed Yasin Mohammed Hassan

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Niels Bjørndal Nygaard som Digital Product Lead. Han skal især beskæftige sig med designe og implementere effektive IT-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være digital consultant og project Manager hos Peytz & Co. Nyt job

    Niels Bjørndal Nygaard

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Nikolaj Vesterbrandt som Datateknikerelev ved netIP's afdeling i Rødekro. Han er uddannet IT-supporter ved Aabenraa Kommune og videreuddanner sig nu til Datatekniker. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Kristian Kveiborg Yde som BI-konsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet med en Cand.merc. i økonomistyring. Nyt job