Artikel top billede

Efter fem måneder er det slut for ITB-formand Cecilia Bonefeld Dahl, der nu har forladt jobbet som nordisk direktør i SAP-firmaet Ciber. (Foto: Dan Jensen)

ITB-formand forlader sit job i dansk SAP-hus

Der er gang i svingdøren hos det amerikansk-ejede SAP-hus Ciber, som siger farvel til endnu en direktør. Denne gang er det ITB-formand Cecilia Bonefeld Dahl, der pakker sydfrugterne og siger farvel.

Situationen på ledelsesgangen i det amerikansk-ejede SAP-hus Ciber ligner efterhånden den gamle sang om de ti små cyklister, som én for én kommer galt afsted.

Senest har den firmaets nordiske direktør Cecilia Bonefeld Dahl, der også er kendt for sin post som formand for brancheorganisation ITB, ryddet sit skrivebord og har forladt virksomheden efter kun seks måneder i jobbet.

Hun fortæller til Computerworld, at hendes farvel skyldes, at Ciber-koncernens ledelse har valgt at sløjfe den nordiske region.

"I den forbindelse forlader jeg Ciber igen. Jeg fik tilbudt en anden stilling i koncernen, men jeg har valgt at forlade virksomheden i stedet," siger Cecilia Bonefeld Dahl.

Hendes exit kommer kun to måneder efter, at Ciber skilte sig af med SAP-profilen Henrik Rasmussen, der var direktør for den danske del af forretningen og samtidig ansvarlig for Cibers europæiske aktiviteter.

Allerede dengang spåede flere kilder over for Computerworld, at Cecilia Bonefeld Dahl var sat på en nærmest umulig opgave med at få amerikansk og dansk forretningsmentalitet til at spille sammen.

Det kan du læse mere om her:
Kendt direktør ude af stort dansk SAP-hus efter mindre end et år på posten

Cecilia Bonefeld Dahl ønsker ikke at kommentere om hendes stop i Ciber bunder i en konflikt med koncernledelsen.

"Det er klart, at Ciber er en virksomhed i forandring, og så kan nogen måske se det på den måde," siger hun.

Men kunne man ikke for et halvt år siden have forudset, at man ville lukke den nordiske organisation?

"Det er en beslutning i den nye ledelse, så jeg kan ikke sige andet, end at det er det, man har valgt."

Er du skuffet?

"Nej. Det står jo virksomheden frit for at fastlægge sin egen struktur," siger Cecilia Bonefeld Dahl, som nu vil bruge sine kræfter på sin egen virksomhed, Globeit, plus en række bestyrelsesposter.

Exodus

Det seneste halve år har Ciber været plaget af en sand exodus af direktører, mellemledere og menige medarbejdere, som enten har startet egne firmaer eller har fået job hos konkurrenter.

Blandt de folk, der er forsvundet i løbet af de seneste måneder, er to direktører for henholdsvis salg og konsulenter.

Efter Cecilia Bonefeld Dahls farvel har de amerikanske ejere indsat briten Andy Nicholson på posten som direktør i koncernens danske datterselskab.

Det har ikke været muligt for Computerworld at få en kommentar fra Cibers ledelse.

Læs også:

IT-Branchens formand får nyt job - skal være nordisk direktør i amerikansk it-firma

It-branchens nye førstedame: Fremtiden tegner lys




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren