Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

"Trekantsområdet og området omkring Esbjerg er lige nu de to store vækstcentre i Jylland. Derfor er aftalen med Itplaneten rent strategisk super-interessant for os," siger direktør i C2IT, Carsten Sixhøi. (Foto: Computerworld)

Efter et års forhandlinger: It-firmaer fusionerer - bliver til sydjysk stor-leverandør

En fusion mellem to store it-selskaber i Varde og Kolding skaber med et hug den største it-leverandør i Sydjylland.

Efter mere end et års tilløb har Varde-firmaet Itplaneten indgået aftale om fusion med sine kolleger i den Kolding-baserede koncern C2IT.

Med aftalen bliver C2IT den største spiller i Sydjylland indenfor leverancer af hardware, infrastruktur, hosting, datacenterydelser og andre it-services med en forventet omsætning på op mod 60 millioner kroner årligt.

Ingen af de involverede ønsker at oplyse den præcise salgspris.

Samtlige af Itplanetens 12 medarbejdere fortsætter i det nye regi og bliver fusioneret ind i C2IT's datterselskab, C2IT Infrastructure, som dermed med et slag fordobler medarbejderstaben.

De to partnere i Itplaneten, direktør Michael Due Brodersen og chef-arkitekt Max Larsen, bliver ved samme lejlighed partnere i C2IT.

Efter fusionen runder C2IT-koncernens samlede bemanding 60 medarbejdere, som udover leverance af it-infrastruktur også sælger ydelser indenfor ERP, big data og konsulentydelser.

C2IT's stifter og hovedaktionær Carsten Sixhøi bliver hovedejer af det fusionerende selskab, men samtidig indtræder fire ledende medarbejdere som partnere i selskabet.

Med omkring 100 firmaer i Itplanetens kundekartotek vil fusionen ifølge Carsten Sixhøi give stordriftsfordele, kritisk masse og stærkere kompetencer, plus at det giver C2IT chancen for mersalg af sine øvrige ydelser.

Sætter sig på vækstcenter

"En stor del af Itplanetens kunder ligger lige præcis i det segment, som er meget interessant for vores andre forretningsområder," siger Carsten Sixhøi.

Han mener desuden, at fusionen er godt timet i forhold til de økonomiske konjunkturer i det sydjyske.

"Trekantsområdet og området omkring Esbjerg er lige nu de to store vækstcentre i Jylland, og også derfor er aftalen med Itplaneten rent strategisk super-interessant for os."

Både C2IT og Itplaneten er i dag partnere hos Sydenergis data-selskab SE Cloud Factory, som for halvandet år siden hentede Itplanetens stifter og hovedaktionær Jacob V. Schmidt til en direktørstilling.

Partnerskabet fortsætter, men med C2IT's opkøb trækker Jacob V. Schmidt sig nu helt ud af Itplaneten.

Varde-forhandlerens nuværende direktør Michael Due Brodersen fortsætter efter fusionen som salgschef.

Han hæfter sig ved, at kulturen i de to virksomheder ligger tæt op ad hinanden, ligesom man har samme opfattelse af, hvordan man skal tilgå kunder og marked.

"Vi er enige om, at der ikke vil blive gået på kompromis med nærheden til vores kunder. Kritisk masse er nødvendig i det her marked, og vi tror, at vi har fundet en god balance mellem geografisk nærhed til kunderne og en volumen på forretningen, som er bæredygtig," siger Michael Due Brodersen.

Læs også:

Dansk energi-kæmpe buldrer ind på cloud-markedet

Jysk it-komet kan score millioner på salg




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere