Artikel top billede

Sådan vil e-conomic vælte Microsofts økonomisystem ned af tronen

Microsofts nye version af ERP-programmet C5 kan friste tusindvis af kunder til at droppe softwaregiganten, mener udfordreren e-conomic.

Banen er kridtet op til kamp om titusindvis af virksomheders gunst, efter at Microsoft tidligere i denne uge lancerede den seneste version af Danmarks mest udbredte økonomisystem, C5.

Med den nye version får chefer og bogholdere i små og mellemstore virksomheder et værktøj i hånden, som kan tage temperaturen på deres forretning, uanset om de sidder ved deres computer på kontoret, eller om de har en tablet eller mobiltelefon i hånden.

Alle data kan hentes ned fra skyen, ligesom behandlingen af data kan foregå på tværs af en stribe andre Microsoft-produkter, som Office 365, CRM og Sharepoint.

Oven i købet har Microsoft for omkring et år siden skiftet motoren i C5-systemet ud, så kunderne let og smertefrit kan gå over til det mere avancerede ERP-system, NAV, der er C5's storebror.

Her vil e-conomic slå til

Rigtig, rigtig smart. Måske endda lidt for smart. For med de mange nye muligheder åbner Microsoft en flanke for at især mindre kunder søger efter en mere enkel løsning.

I hvert fald er det, hvad direktør Mogens Elsberg fra konkurrenten e-conomic håber på.

Og netop e-conomics cloudbaserede økonomisystem har over de sidst ti år fået solidt fodfæste på det danske marked med mere end 50.000 betalende kunder. Til sammenligning er der i dag omkring 80.000 virksomheder, der bruger C5.

"Det er ikke overraskende for os, at Microsoft vil gøre noget for at holde på deres mange tusind kunder. Det vil enhver virksomhed gøre, og det ser ud til at være et rigtigt godt initiativ, Microsoft har lavet," lyder det anerkendende fra Mogens Elsberg, der i parentes bemærket fra 2004 til 2009 havde en topstilling i Microsofts globale ERP-division, Dynamics, hvor netop C5 hører til.

"Mange af Microsofts nuværende kunder vil følge med over på den nye NAV-platform. Men vi tror også, der er nogen, der ikke vil. Det er dem, der interessante for os. Er det så 30 procent eller er det 20 procent, som spørger sig selv, om det er rigtigt at følge med over på en ny platform, eller skal de flytte til en anden leverandør i markedet?" spørger Elsberg.

Han peger på, at e-conomic med sit system taler til kunder, der har brug for helt enkle og mere intuitive it-systemer,

"Vi differentierer os på den lette tilgang til dine regnskaber, og ved at du som lægmand kan komme rigtig hurtigt i gang, og at du med cloud-teknologien kan arbejde på dine data sammen med din revisor," siger Mogens Elsberg.

C5-forhandler: Vi er mere sofistikerede
Hos landets største C5-forhandler, Inventio i Herlev ved København, mener direktør Thomas Klavsen, at Microsoft og de mere end 100 C5-forhandlere har en fordel netop ved at kunne tilbyde mere teknologisk sofistikerede løsninger i takt med at en virksomheds størrelse og dermed behovet for styring af ordrer, fakturering, lager og kassebeholdning vokser.

"Vi kan differentiere os på, at vi kan følge med, når virksomheden vokser og tilbyde dem en topprofessionel ERP-løsning i NAV," siger Thomas Klavsen, der også peger på, at startprisen for den seneste version af C5 sagtens kan konkurrere med e-conomic.

Hos Inventio betaler man 299 kroner for at blive oprettet som kunde, og derefter betaler man månedligt abonnement på 99 kroner.

"For de første 99 kroner er systemet opsat med kontoplan og klar til brug," siger Thomas Klavsen, som samtidig indrømmer at e-conomic de seneste år har bidt C5-forhandlerne alvorligt i haserne.

"Der er ingen tvivl om, at e-conomic er kommet ind på markedet på et tidspunkt, hvor C5 teknologisk ikke var oppe i omdrejninger. Men siden er der kommet en C5 i online-version, som giver e-conomic et stærkt modspil," siger han.

De 99 kroner er i øvrigt på krone nøjagtig den samme pris, som kunder skal betale for den billigste udgave af e-conomic, som også tilbyder udvidede pakker til en pris på op til 318 kroner månedligt.

Men ifølge Mogens Elsberg er prisen langt fra den eneste parameter, der bestemmer kundens valg.

"Selvfølgelig er det i den sidste ende også et spørgsmål om pris, men der er mange andre ting, der kommer før det," siger han.

Læs også:

Damgaard-veteraner vil udfordre Microsoft

Stor Microsoft-partner blæser til angreb på e-conomic




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere


Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

05. december 2024 | Læs mere