Artikel top billede

Dansk Apple-forhandler udskifter hel afdeling

Svigtende salg og udsigten til millionunderskud har udløst voldsom udskiftning i kendt Apple-kæde.

Korrigeret. 2013 har været et turbulent år i den russisk-ejede Apple-forhandler Humac. Et skuffende salg tilbage i julen 2012 betød, at butikskæden allerede i januar i fjor havde udsigt til sit første underskud i fire år.

Det udløste fyring af den daværende landechef Morten Bo Andersen, som blev afløst af Michael Bech, der kom fra et job hos Telia.

Efterfølgende er der gennemført en udskiftning af en "betydelig procentdel af den tidligere ledelse", som Michael Bech udtrykker det. Desuden er der skiftet kraftigt ud blandt salgs- og servicemedarbejdere.

Eksempelvis er hele afdelingen for erhvervssalg blevet udskiftet, fortæller Michael Bech, som dog ikke vil sætte et præcist tal på, hvor mange medarbejdere, der har forladt Humac eller om det er sket efter som følge af gensidige aftaler, eget ønske om fratrædelse eller opsigelse.

"Det præcise tal har jeg ikke lyst til at udtale mig om. Det er en betydelig udskiftning. Mere vil jeg ikke sige om det," siger Michael Bech.

I Humacs regnskab for 2012/13 slår turbulensen igennem som et underskud på 3,2 millioner kroner og et ti procents fald i omsætningen, som ender på 410 millioner kroner.

Resultatet er udtryk for, hvad Michael Bech betegner som et turn around for Apple-kæden.

"Vi er ikke i panik, men vi er frygtelig ærgerlige og langt fra tilfredse med et negativt resultat. Det står vi ved. Og fra investorernes side er det blevet sagt, at vi skal trimme forretningen på en måde, så den kan blive profitabel over de næste år," siger han.

Ny strategi: Større volumen
Humac har i dag 11 butikker, hvoraf fire ligger vest for Storebælt. Det seneste år har man åbnet to butikker i Københavnsområdet - henholdsvis i Rødovre og på Fisketorvet. De nye butikker er en del af en strategi, hvor Humac satser på, at øget volumen skal skabe grundlaget for den fremtidige indtjening.

"Apple er stadig i voldsom fremgang i Danmark, og det skal Humac være en del af. Opgaven er at få konstrueret virksomheden på en måde, så den kan vækste. Det er tvingende nødvendigt at have en større volumen, når man handler med Apples produkter. Det var Humac ikke bygget op til, og det var butiksnettet heller ikke," konstaterer Michael Bech.

Humac forventer at komme ud af indeværende regnskabsår med et ikke nærmere specificeret plus på bundlinien.

I den oprindelige udgave af denne artikel fremgik det, at et større antal medarbejdere i Humac er blevet fyret i løbet af det seneste år.

En række tidligere Humac-medarbejdere har efterfølgende oplyst til Computerword, at de selv har valgt at sige deres job op. Blandt andet har en række konsulenter i Humacs erhvervsafdeling i oktober forladt virksomheden.

Computerworld har derfor ændret artiklens overskrift.

Humacs direktør Michael Bech skriver i en mail til Computerworld, at vores oprindelige artikel er fejlagtig. Han ønsker dog ikke at kommentere, hvor mange medarbejdere der har forladt Humac, eller om det er sket som følge af gensidige aftaler, eget ønske om fratrædelse eller opsigelse.

Læs også:

Humac: Vi er klar til at kæmpe mod Apple




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere