Artikel top billede Ikon

Kæmpeudsalg: Kunøe sælger ud af Atea-aktier for stort millionbeløb

It-investoren sælger en stor luns af sine Atea-aktier for et tocifret millionbeløb.

It-investoren Ib Kunøe kan stikke et tocifret millionbeløb i lommen, efter at hans selskab Systemintegration har solgt 3,5 millioner af selskabets aktier i it-giganten Atea.

Salget af aktier betyder, at Ib Kunøes ejerandel i Atea falder fra godt 28 til lige under 25 procent.

Ifølge en meddelelse til børsen i Oslo bliver aktierne solgt til kurs 63, hvilket oversat til kontanter svarer til en pris på godt 200 millioner danske kroner.

Ib Kunøe afviser dog kategorisk, at salget skal ses som tegn på, at han er på vej til at give slip på kontrollen med Atea.

"Det er da en forfærdelig masse aktier for nogen, men det er det ikke for mig. Jeg gør det ud fra en ren portefølje-betragtning. Jeg har aldrig før solgt så meget som en enkelt Atea-aktie, og de aktier, som jeg har købt de sidste par år, har jeg købt, når aktien stod dårligt," siger Ib Kunøe, som understreger, at det fortsat er hans mål at have 25 procent ejerandel i Atea-koncernen.

"Det er da en forfærdelig masse aktier for nogen, men det er det ikke for mig"

Ud over de 200 millioner kroner, som nu luner i kassen hos storaktionæren, kan han inden for kort tid se frem til en gevinst på yderligere 100 millioner kroner.

Det sker, når Atea den 12. november efter planen beslutter at udbetale ekstraordinært udbytte til aktionærerne på tilsammen 400 millioner kroner, hvoraf de 100 millioner altså ender hos Ib Kunøe selv.

"Jeg har stadig 25 millioner aktier, så det er 100 millioner kroner hjem til far. Så november er en god måned, men jeg har også fødselsdag, så der skal være plads til en flaske rødvin," siger Ib Kunøe.

Ifølge Kunøe er strategien for Atea ændret, siden en plan om salg gik i vasken i 2012. Nu satser man på at skabe udbytte for aktionærerne.

"Vi har meldt ud, at vi med det resultat og det cashflow, vi har, er en udbytteaktie. Det er vel en otte-ni procent, vi regner med at kunne give i udbytte, og det gør, at det er pensionskasser og lidt andre typer af aktionærer end de, der bare tænker på,at aktien skal stige," siger Ib Kunøe.

Læs også:

Ib Kunøe optager gigantlån i Atea

Sådan har Ib [b]Kunøe opbygget sit enorme imperium[/b]


  • Seneste nyt
  • Læses lige nu
  • Mest læste
  • It-job
  • Søg


IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere








Læses lige nu