1 / 11
Det er ikke os alle, der kører med en toptunet gamer-pc.
Så tjek dette udvalg af spil, som er sjove - og som kan afvikles uden at give din gamle maskine et hjerteanfald.
2 / 11
Dine modstandere i Atom Zombie Smasher ser måske ud til at være harmløse, lilla prikker - men de er dødelige fjender.
Brug en helikopter til at evakuere så mange civile (gule prikker) som muligt, før de kommer i kontakt med zombierne og bliver transformeret til hjernedøde monstre.
Jo flere du redder, jo mere scorer du - og jo bedre chance har du for at klare dig mod zombierne.
Undervejs optjener du flere våben - artilleri, soldater, snigskytter, vejspærringer, miner og en flyvende kanon.
3 / 11
I Terraria skal du lave værktøjer til at fælde træer og grave huller, samle materialer til at bygge huse og finde våben til at bekæmpe horder af monstre.
Hvis du kommer til at tænke på Minecraft, er du ikke helt galt på den - men der er mere.
Zombier, skeletter og edderkopper er so much last year. Nu er det flydende øjne, varulve og klovner, du er oppe imod.
Og det er bare, hvad du kan se på overfladen. Graver du lidt dybere, finder du virkelig skræmmende ting.
Våbenudvalget er også anderledes end i Minecraft. Du har adgang til alt fra bomber til spyd og magiske tanks.
4 / 11
Hotline Miami er voldeligt, blodigt - og ret god underholdning. Det vil udfordre din tålmodighed, men ikke din pc's motorkraft.
Spillet udfolder dig i en drømmeagtig gangsterverden i midten af 1980'erne. Du er aldrig helt sikker på, hvor du er, hvad der sker - eller hvorfor du skal dræbe alle mulige. En maske giver dig særlige evner til at overleve fjenderne.
Advarsel: Du kommer til at skrige ind i skærmen - og du kommer nok også til at banke knytnæven ned i tastaturet.
5 / 11
At være spion kan være en blodig affære - men det er værre at være dobbeltagent. I Gunpoint får du et Batman-lignende værktøjsbælte til at hjælpe dig. Og så er det ellers derudad.
To konkurrerende våbenproducenter beskylder hinanden for drab. Og de har begge to hyret dig til at fjerne optagelser, plante beviser - og i det hele taget være en skidt fyr.
Du bestemmer, hvem du vil hjælpe, og hvad du siger. Spillet kan på den måde udvikle sig i flere retninger.
Du samler penge ved at udføre missioner. Derefter kan du købe nye gadgets og opgradere dine evner.
6 / 11
To the Moon er en smuk, sentimental og rørende historie om at opfylde en døende mands sidste ønske om at besøge månen.
Et team af videnskabsfolk rejser igennem mandens fortid for at finde ud af, hvorfor det ønske er så vigtigt for ham.
Da videnskabsfolkene møder hans nu afdøde hustru, finder de en historie om kærlighed, trængsler og sorg.
Musikken, dialogen og historien skaber et univers, som du kan føle i maven i lang tid, efter at spillet er slut.
7 / 11
Diablo III kræver en heftig maskine. Men det tilsvarende Torchlight II klarer sig fint på din dampdrevne pc.
Dyk ned i i huler og krypter for at finde kilden til de paranormale ting, der foregår rundt om byen. Og så er det ellers det sædvanlige: Dræbe monstre, samle forråd og kravle op i levels.
Torchlight II har en tegnefilmslignende grafik, som ser superflot ud selv på en halvsløv maskine.
8 / 11
Fez stiller måske ikke de store krav til din maskine. Men spillet kræver noget af dig.
Tag en rejse rundt i en verden, som umiddelbart er to-dimensionel, indtil du får en magisk fez, som lader dig dreje omgivelserne 90 grader og dermed få et helt nyt perspektiv på tingene.
Pludselig er der helt nye områder, der kan udforskes. Og nu kan du samle fragmenter af en boks, som kan genskabe verden.
9 / 11
Du har ikke brug for en futuristisk rumskibs-computer for at blive astronaut.
Spænd hjelmen i FTL: Faster Than Light og gør dig klar til tåger af asteroider og masser af rumpirater.
Du er på flugt fra galakse til galakse med vitale oplysninger, som kan bekæmpe oprørerne. Dine valg undervejs, dine våben, din besætning og opgraderinger afgør, om du kommer sikkert frem eller bliver blæst til rumstøv.
10 / 11
Braid er ikke ligefrem enkelt - medmindre vi taler om grafikken. Men det bør ikke afholde dig fra at kaste dig ud i denne udfordring.
Tiden er på én gang din fjende og dit våben: Der bliver skabt djævelske puslespil, som forhindrer dig i at komme videre, men samtidig holder dig i live. Løs dem for at redde prinsessen, som bliver holdt fanget af et stort, ækelt monster.
Spillets grafik, musik og puslespils-lignende gameplay er vildt flot - og underholdende, uanset om du kun har to minutter eller en hel aften til rådighed.
11 / 11
Super Meat Boy er den rystende historie om en kød-dreng, som stævner ud på en rejse for at redde sin kærlighed, Bandage Girl. Skrev jeg rystende? Jeg mente skør og fantastisk.
En masse skarpe og ubehagelige forhindringer møder vores velhængte helt, mens han kravler op ad vægge og flyver over enorme huller, mens han efterlader blodspor hele vejen.
Fans af old-school-spil som Mario vil elske den hurtige reaktionsevne og præcision, som er nødvendig for at komme videre i spillet. Det er fuld fart fremad.