Peter Brahe har en baggrund som chef for cyber-spionageoperationerne i Forsvarets Efterretningstjeneste, og han har siden 2017 rådgivet større erhvervsvirksomheder om, hvordan de bedst beskytter sig imod avancerede cybertrusler.
Ud over at sidde i Advisory Board i Dansk Industri, er Peter en meget brugt rådgiver til bestyrelser på tværs af forskellige sektorer.
I klummerne vil Peter ikke kun fokusere på tekniske områder men i lige så høj grad sætte spot på betydningen af at forstå og navigere gennem de ledelsesmæssige og menneskelige aspekter af sikkerhed. Et perspektiv, der i hans opfattelse, er afgørende for at træffe de rette beslutninger, styrke sikkerhedskulturen og udvikle en bæredygtig cyberstrategi.