Anders Vidstrup
Kvalitetsansvarlig i NNIT A/S
Linkedin
Se Anders's LinkedIn profil
Anders Vidstrup, 53 år, kvalitetsansvarlig i NNIT A/S har siden 1984 arbejdet med kvalitetsstyring. Han er bl.a. uddannet Tick-IT lead auditor fra Lloyds og har i den sammenhæng auditeret nationale som internationale leverandører af IT-systemer; proceskontrolsystemer som administrative systemer.
I NNIT A/S er Anders til daglig kvalitetsansvarlig for leverancer af IT-løsninger til pharma kunder, hvor strenge myndighedskrav fra EU (EMA) og USA (FDA) skal efterleves.
Sammen med den øvrige kvalitetsledelse udvikler han kvalitetsstyringssystemet i NNIT A/S, så det afspejler markeds- og kundekrav. I den sammenhæng er vedligeholdelse af ISO 9001:2015 certifikatet en naturlig del.
Parallelt med dette repræsenterer han NNIT A/S i ISPE/GAMP-forum, hvor han har skrevet flere af de kvalitetstandarder, der er gældende for validering af it- systemer og infrastruktur i pharma-branchen. Samtidig drøfter han løbende kvalitets- og myndighedskrav til validering af IT-løsninger med FDA og EMA.
Inden sin ansættelse i NNIT A/S, var han i over 10 år kvalitetsansvarlig for en lang række infrastrukturløsninger i Novo Nordisk A/S fabrikker og administrative løsninger. Gennem en lang årrække var han med til at skrive de centrale procedurer for kvalitetssikring af IT-systemer, og implementere disse procedurer i praksis.
Anders har også tidligere været ansvarlig for at indføre kvalitetsstyring på maskinfabrik, der leverede produkter til NATO, og har under det tidligere Dansk VVS udarbejdet et rammesystem for kvalitetsstyring i VVS branchen.
Ved siden af sin nuværende ansættelse i NNIT A/S, er han tillige medlem af NNIT A/S' bestyrelse, hvor hans kompetencer omkring kvalitetsstyring anvendes i strategisk perspektiv.
1
artikler på Computerworld