Lars Jacobsen

Chefredaktør, Computerworld

E-Mail

lja@cw.dk

Linkedin

Se Lars's LinkedIn profil

Chefredaktør for Computerworld siden 2013.

Mine interesser er især samlet om hvordan ny teknologi opstår og bliver brugt i samfundet eller i virksomheder. Jeg er oprindeligt uddannet cand.scient.adm. og skrev i sin tid speciale om hvordan opfattelsen og anvendelsen af it i den offentlige sektor har ændret sig over tid.

Hvordan de store virksomheder som Apple, Microsoft, Google og alle de andre kæmper om både privat- og virksomhedsbrugernes gunst er også noget jeg følger særligt med i.

Jeg har inden Computerworld blandt andet arbejdet for Teknologirådet, i Folketinget, forbedret usability i netbanker og på franske tankstationer samt tilbragt tre år i en offentlig styrelse med lave ledelsesinformation, tampe SQL-sætninger ind i rapportsoftware og prøve at få overblik over samtlige skibe i den danske handelsflåde siden 1978 - via en database som fik en gletscher til at virke hurtig.
1.605 artikler på Computerworld

Lars Jacobsen

Kan din forretning leve uden Kina? Måske er det et valg, du snart bliver tvunget til at træffe

Slut med ”Made in China”, forbyd kinesiske firmaer som TikTok og stop den målrettede narkotrafik fra Kina. Det er bare nogle af budskaberne i den amerikanske valgkamp - budskaber, som også kan ramme it-Danmark.

20. februar 2024 kl. 13.38 | læs »

Få tallene først når vi udgiver dem: Så meget tjener din chef og dine kollegaer (nok) i 2024

Skriv dig op og vær blandt de første, der modtager besked, når Computerworlds store lønstatistik udgives d. 22. marts.

20. februar 2024 kl. 12.15 | læs »

SAP-direktør Mikkel Stavnsbo vil "gøre SAP endnu mere sexet" med reklamefilm, pridebusser og talentudvikling: Her er planen

Interview: ERP-reklamefilm i biograferne, pridebusser, nyt hovedkvarter og et skarpt fokus på foryngelsen af de danske SAP-specialister. SAP-direktør Mikkel Stavnsbo vil tage ansvar for et sundt dansk SAP-økosystem. Se hans indsatser i 2024 her.

29. januar 2024 kl. 14.16 | læs »

Hov, er vi ved at begå samme fejl med OpenAI, som virksomhederne begik med Facebook og Google?

Computerworld mener: Det er tilsyneladende en ren tilståelsessag fra OpenAI: Uden andres beskyttede indhold kan man slet ikke producere gode nok generative AI-systemer. Så spørgsmålet er, hvor langt vi er parat til at gå for at acceptere AI-løsninger? Eller om vi har lært af forrige generations tech-giganter.

17. januar 2024 kl. 13.40 | læs »

Topdanmark-CIO i stor it-strategisk satsning: Vil bruge tre milliarder kroner og skære dybt blandt it-leverandørerne

Interview: Der skal ryddes op, købes nyt, skæres drastisk ned i antallet af it-leverandører - og meget af det skal laves af Topdanmarks egne it-folk. CIO Kasper Tjørntved Davidsen har en plan, tre milliarder og et par år til at få det hele på plads.

12. januar 2024 kl. 13.00 | læs »

Kæmpe teknologisk spring: Derfor er bærbare computere ikke længere kedelige, kedelige og mere kedelige

Computerviews: Bærbar-køb har længe været et valg mellem de mindst ringe. Men det seneste år er der sket et kæmpe spring i ydelsen. Se her hvad der er værd at købe pt.

9. januar 2024 kl. 15.59 | læs »