Avatar billede sve80 Nybegynder
29. januar 2014 - 14:05 Der er 1 kommentar og
1 løsning

Lenovo U410 laptop - Bluetooth-problemer

Hejsa.

Jeg har en Lenovo U410 (Core i5, 4Gb RAM, 500Gb HDD/24Gb SSD, WIN7), som kører rigtig godt.

Desværre kan jeg ikke få Bluetooth-delen til at virke ordentligt. Det skal siges at jeg bestemt ikke er IT-novice.

Jeg har installeret den korrekte Bluetooth-driver (LiteOn) fra Lenovos hjemmeside, computeren reagerer korrekt ved det. I Enhedshåndtering kan jeg se at BT-kortet virker som det skal inkl. noget optællingsenhed, og jeg får de rigtige menuer frem i WIN7. Jeg kan også lave en søgning og faktisk finde mine BT-enheder (jeg har to forskellige BT-højttalere jeg gerne ville kunne koble pc'en på).

Men hvor mine Android-enheder (smartphones/tablets) opretter forbindelse (lader sig 'parre') til BT-højttalerne så let som ingenting, går det meget langsomt med min U410. Det er dog lykkedes mig at få parret min pc med BT-højttalerne, men når jeg så efterfølgende beder pc'en om at oprette forbindelse kan der gå evigheder inden der oprettes og musikken kan flyde. Oftest fejler forbindelsen helt og lader sig ikke oprette.

Ved mine Android-enheder har jeg knapt sluppet 'Forbind'-knappen før end der er oprettet forbindelse.

Er der nogen der kender noget til det - og måske ved hvad der er galt eller bare kan komme med nogle gisninger?

Jeg er ret overbevist om at det ikke er normale BT-indstillinger i WIN7 der er problemet, da jeg har prøvet alt her. Og det burde heller ikke være driveren, der fejler, da jeg har prøvet flere forskellige, samt også at lade WIN7 selv finde den bedste driver. Gør ingen forskel.
Avatar billede sve80 Nybegynder
07. februar 2014 - 08:12 #1
Nå men nu er de korrekte drivere fra Intel (BT-kortet er integreret på Wif-kortet som er et Intel Centrino N-2230) installeret, hhv. Intel ProSet Bluetooth og Intel ProSet Wifi. Wifi virker fint men BT finder stadig ingen devices, selvom flere headsets er 'parrings-mode' lige ved siden af computeren...

Er der nogen derude, der har en Lenovo U310, U410 eller U510 hvor BT virker?
Avatar billede sve80 Nybegynder
13. februar 2014 - 11:50 #2
Løsningen er fundet. På Lenovos hjemmeside kan man finde driverne til U410 - problemet er bare at de ikke virker.

Det gør det til gengæld, hvis man går til Intel og henter nyeste PROSet Wifi- og PROSet Bluetooth-driver.

Inden disse installers er det dog meget vigtigt at al anden wifi- og Bluetooth-software fjernes (bade programmel og driver).

Genstart pc'en og installer først PROSet Bluetooth og derefter PROSet wifi - så virker det!

Fejlen hos mig var at Lenovo's oprindelige BT-suite lå på pc'en, og på trods af at det ikke virkede, konfliktede det så meget med PROSet at en device kaldet Bluetooth Server fejlede...
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester