Min computer (som kører Windows 7 64-bit) er af en eller anden grund begyndt at opføre sig, som om der bliver trykket F11 flere gange i sekundet. Dvs. hvis jeg har et vindue åbent, der kan køres i full screen, så blinker det frem og tilbage, så hele skærmen hopper. I øvrige situationer, hvor F11 har en anden semantik, har dette naturligvis andre effekter.
Jeg har lige opdateret min grafikkort-driver den anden dag, så jeg tænkte, at det måske kunne være dette, om end problemet først er opstået i dag. Problemet forblev dog selv om jeg prøvede at afinstallere driveren igen, så jeg tvivler egentlig på, at dette har noget med sagen at gøre.
Jeg ved ikke, hvad der kan forårsage en sådan opførsel. I første omgang troede jeg, det kunne være en virus e.l., så jeg scannede computeren for vira, spyware osv., men den ser ud til at være ren. Og jeg har ikke downloadet noget mistænksomt software eller besøgt lyssky websider, så jeg tvivler egentlig også lidt på, at dette kan være årsagen.
Jeg står altså lidt på bar bund. Er der nogen af jer, der har nogen erfaring med dette problem, eller nogen anelse om, hvad der kunne forårsage det?
Stil endelig spørgsmål, hvis jeg bør uddybe omkring øvrige detaljer.
Jeg har tilsyneladende kun ét såkaldt restore point, og det er fra i dag, da jeg geninstallerede driveren til mit grafikkort, så jeg er ikke sikker på, at det er en mulighed.
Jeg har prøvet at manipulere med F11-knappen, men det har ikke virket endnu. Der ser ikke ud til at være noget galt med den fysisk. Det virker også underligt, at der kan gå flere minutter, hvor der ikke sker noget, før et uprovokeret anfald dukker op.
En observation, der måske kommer nærmere problemets kerne, er, at den også brokker sig gevaldigt under BIOS-opstart, hvor den bipper - muligvis fordi F11 også er holdt nede her. Det eneste harddisk-relaterede, jeg kan huske at have gjort i går, er, at jeg (1) valgte at defragmentere mit C-drev, og (2) at jeg anvendte min eksterne harddisk. I sidstnævnte tilfælde kom jeg til at slukke min computer, inden jeg havde ejectet den eksterne harddisk; jeg ved ikke, om dette kan forårsage problemer. Hvordan F11- og harddisk-problemet kan være relateret, det har jeg svært ved at se.
Jeg er efterhånden bare mest interesseret i at slippe af med symptomerne (bippen under opstart osv.) end egentlig at løse problemet. Er der nogen måde, hvorpå jeg blot kan slå F11-funktionaliteten fra e.l.?
Jeg tror ikke på, at det er en fejl med keyboardet, da problemet ikke er konstant. På den anden side så opstår problemet både i BIOS, i Windows 7 og Ubuntu 11.04, så det må være grundlæggende på en eller anden måde?
Som en midlertidig løsning har jeg nu brugt programmet SharpKeys til at slå F11-knappen fra. Så har jeg i det mindste en almindelig browsing-oplevelse igen.
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.