Avatar billede JesperKPedersen Nybegynder
31. januar 2010 - 20:52 Der er 18 kommentarer og
1 løsning

Programmering til C5 ? (bøger)

Jeg har talt med Polyteknisk boghandel og diverse biblioteker for at finde programmeringsvejledninger til Microsoft Dynamics C5 - men uden held.

Er der nogen her som kender til bøger omkring det at skrive software indeni C5 systemet?

På forhånd tak
  Jesper K. Pedersen
Avatar billede mortvader Nybegynder
31. januar 2010 - 21:02 #1
Skal man ikke have en udviklerlicens for at kunne programmere i C5, ligesom i NAV? (undskyld jeg blander mig)
Avatar billede JesperKPedersen Nybegynder
31. januar 2010 - 22:38 #2
Det er nødvendigt at have købt adgang til udviklingsdelen af C5 det er korrekt.

Selv har vi basisudvikling / ubegrænset form adgang og det har alleredet gjort at jeg har skrevet et lille eksternt program, således vores mekanikere med en lille stregkodelæser kan skrive reservedele ud.

Jeg har også lavet et par små modifikationer til Projektmodulet. Modifikationen bestod i at tilføje et projekt "under" nummer til hver eneste projektpostering, så man kan se hvilken reservedel som er brugt til hvilken del af et job (projekt).

Jeg mangler dog lidt bedre information end den medfølgende tekniske/programmerings manual til C5 - da selv om den er teknisk korrekt - ikke giver sammenhæng imellem forskellige koncepter (som f.eks. mit ene problem med at tilføje data til et kartotek, hvor data skal hentes fra et andet kartotek).

Mvh
  JesperKP
Avatar billede mariaf Juniormester
31. januar 2010 - 23:47 #3
Alle hår rejser sig over din måde at håndtere hvilken reservedel, der bruges på hvilken opgave. Det er nemt nok at kode, men har du ikke en helt grudnlæggende forståelse for hvordan projektmodulet fungerer og hvordan bogføringen foregår, kan det ende ret galt.

Vælg først og fremmest et grundkursus i C5. Dernæst projektmodul og supervisor. Så er du ret langt. Sidst kan du tilføje det lille udviklersursus.

Nej, man skal desværre ikke være kompetent for at kunne kode i C5. Vi håber at der kommer samme restriktioner som i NAV - og det gør der forhåbentligt i 2011. Så vil der være flere kunder, der ikke oplever C5 som noget skrammel.
Avatar billede JesperKPedersen Nybegynder
01. februar 2010 - 07:19 #4
Nu laver jeg ikke selv bogføringen via stregkodemodulet, men importerer det i lager daglig kladden - blot med den ene tilføjelse at der i projekt posteringskartoteket er tilføjet et heltals felt som indenholder vores projekt undernummer (i vores terminologi "ItemNumber").
Avatar billede kgm Praktikant
01. februar 2010 - 08:57 #5
Hej Jesper..

Jeg vil anbefale at du tager fat i din C5 forhandler, de er (formodes) kompentente til at løse dit problem. Vi kører jo også til mekanikeren, hvis dutteren ikke gør som den skal... ;o)

MVH
/Kenneth

PS. bøgerne er ikke en pind bedre en den online manual der følger med programmet.. seneste verion i bogform er for C5 2.10. (så vidt jeg ved)
Avatar billede JesperKPedersen Nybegynder
01. februar 2010 - 10:08 #6
Vores C5 leverandør er absolut kompetent - men desværre har de allerede leveret 2 løsninger med stregkode læsning til hver ca. 80.000kr - og ingen af dem har fungeret i dagligdagen.
Tilretning af de systemer er ikke muligt uden en "ny-udgift", da det originale firma, jeg er ansat i, gik konkurs i 2004 - og de derfor ikke vil yde support/installation af stregkode systemet.

Da jeg selv har erfaring med at skrive software (bla. et krypteret adgangssystem til regnskabssoftwaren Saldi (OSS)) så med hensyn til programmering mener jeg at jeg er på kendt grund.

Med hensyn til udvikling af C5 så er det således at C5 ikke er godkendt i Danmark som primær datakilde til godkendelse af regnskabsgangen, og at alle bevægelser derfor skal kunne dokumenteres via udskrifter af postering. NAV er godkendt som primær datakilde - og det må derfor ikke kunne ændres i af slutbrugeren (iht. Dansk regnskabslovgivning).
Avatar billede kgm Praktikant
01. februar 2010 - 10:37 #7
Hej Jesper...

Lyder som om at du har andre udfordringer end lige en stump kode... til at løse dit problem... ;O)

Kan du lige uddybe hvad du mener med at C5 ikke er godkendt.. ?

/Kenneth
Avatar billede JesperKPedersen Nybegynder
01. februar 2010 - 11:05 #8
At C5 ikke er godkendt som lager af primær dokumentation til Skat vedr. regnskab.

Det betyder at posteringer skal skrives ud så de kan findes i hardcopy (hvorfor man mener man ikke kan "fuske" med hardcopy ved jeg ikke).

Problemet med C5 er at regnskabsdata kan modificeres uden sporbarhed af slutbrugeren.

Det er derfor man i alle dele af C5 bliver stillet "har du printet..." spørgsmålet før en bogføring. Skat stiller sig ikke tilfreds med at man kan finde dataene i C5 - de skal også kunne findes på papirform.

Nu kender jeg kun op til C5 v4.2 - og om det er lykkes Microsoft at få nyere versioner godkendt efter de danske regler, ved jeg ikke.
Avatar billede JesperKPedersen Nybegynder
01. februar 2010 - 11:29 #9
http://eogs-lw.lovportaler.dk/showdoc.aspx?docId=lov19981006-full
C5 v4.2 overholder ikke kravene til sikring af transaktionssporet (hvilket f.eks. NAV gør)
Avatar billede kgm Praktikant
01. februar 2010 - 11:30 #10
Jeg er sikker på at Microsoft ikke dele SKAT's holdning til dette. Jeg vil meget gerne se noget dokumentation referance på at SKAT ikke anser C5 som et godkendt system.

Jeg er nu sikker på at det berorer på uvidenhen, Hvis C5 sat rigtig op, kan du får al den sporbarehed SKAT ønsker.

I øvrigt er der ingen regler på området omkring at SKAT skal certificere regnskabsprogrammer i Danmark... som i visse andre dele af verden...

I øvrigt kan alle programmer med databaser manipuleres (Hvis man er dygtigt nok) Men det kan ikke anbefales... !

Hvis det er i så stort issue.. hvorfor bruge i så C5 ? NAV kan da ligeså nemt 'manipulers' som C5 (Bak mig lige op her NAV'II'er) ;o)

/Kenneth
Avatar billede JesperKPedersen Nybegynder
01. februar 2010 - 12:02 #11
Jeg giver bare oplysningerne videre som jeg oprindeligt fik beskeden fra System Gruppen A/S - der oprindeligt var vores samarbejdspartner på C5 området.

Det er korrekt du må bruge et hvilket som helst program / papir / papyrus og lign. til at føre dit regnskab - så langt som du overholder sporbarheden iht. .

Om der med de hostede løsninger er blevet åbnet for muligheden at C5 er primær dokumentation nok, er jeg desværre ikke klar over.
Avatar billede kgm Praktikant
01. februar 2010 - 13:06 #12
Hej Jesper..

Jeg tror klart at alle økonomiprogrammer i danmark overholder reglerne for den dansk lovgivning. Det er jo et eller andet sted også revisoren's opgave at blåstemple et firma's regnskab i sidste ende og bl.a. sikre at sporbarheden er ok (ellers det sgu et surt arbejde at rette op på dette)

Al data kan udskrives fra C5 ved hjælp af rapport generatoren eller man kan vælge at exportere div. tabeller til komma filer såfremt det ønskes. Det er her (C5) forhandleren spiller en rolle for, ja, vi kender sammenhængn mellem tabellerne og kan lave de udtræk der er nødvendige.

Mht. sikkerhed...
Hvis et firma bruger kontoen (Supervisor/administrator) til sine Økonomibrugere har alle jo adgang til alt og derved også muligheden for at "ødelægge" et regnskab. Men det er jo en firmapoltik ;o).

Alt for mange tager det med sikkerhed, alt, alt for let. Men C5/XAL, NAV og AX. har længe understøttet den nødvendige sikkerhed på det område, firmaerne skal blot forholde sig til det og implementere det... I større firmaer er det påkræv fra revirorene at dette er implementeret fuldt ud.

Men nu skal vi heller ikke skyde gråspurve med kanoner, det er beklageligt at i ikke har en partner som kan rådgive jer og hjælpe jer korrekt på området. I har jo altid muligheden for at henvend jer til en anden partner i jeres område. tjek evt. listen over de certificeret forhandeler der findes på Microsoft hjemmeside for C5 (se linket til Partner finder) www.microsoft.dk/C5

Det var blot lige en lille kommentar til div. ting.. :O)

MVH
/Kenneth
Avatar billede JesperKPedersen Nybegynder
01. februar 2010 - 13:40 #13
Blot for at der ikke er misforståelse...

Vi har en udemærket (men som altid når man er kunde "dyr" rådgiver :-D)

Det er dog ikke sælger af C5 man skal overbevise om overholder reglerne med hensyn til bogføringsloven, men den revisor der vælger at skrive under på regnskabet - og jeg har til dags dato ikke mødt nogen revisor der IKKE vil skrive under på et regnskab der er ført i C5.

MEN jeg har set forskel på hvilken medfølgende dokumentation der skal være. Nogle revisorer kræver f.eks. at lagerposteringer udskrives og gemmes datomærket og i papirform, hvor andre siger okey til blot at bruge C5's indbyggede spor uden ekstra dokumentation.

Anyways - jeg har ikke noget problem med C5, mit originale spørgsmål var blot om der er materiale tilgængeligt for at kunne lave tilretninger (ud over det der medfølger i den indbyggede hjælpefil).

Mvh
  JesperKP
Avatar billede sinistercheese Nybegynder
01. februar 2010 - 13:41 #14
Efter min bedste overbevisning findes der ikke litteratur som opfylder dine ønsker. :0(

Jeg har set en glimrende bog om brugen af c5 engang, men jeg har aldrig set et værk (udover den tekniske dokumentation som følger med til c5) som går i detaljen med programmering i XAL-sproget, endsige noget der beskriver systemsammenhænge med videre.

Det har vist desværre altid været sådan, at "koden beskriver funktionalitet og systemsammenhæng."
Avatar billede mariaf Juniormester
01. februar 2010 - 17:53 #15
Systemgruppen (EG) er et Nav-hus og ønsker ikke C5. Derfor fylder de kunderne med "sandheder" om C5. Det er ikke nogen nyhed, men det undrer mig at de stadig gør det.

Omkring din måde at kode et ekstra felt, så er det netop prototypen på manglende viden. Alle konsulenter ville have valgt at bruge bærer, formål eller et rigtigt undernummer med de fordele, der følger med det.

Du må have fat i en ordentlig forhandler. Det kan da kun gå for langsomt.
Avatar billede JesperKPedersen Nybegynder
01. februar 2010 - 19:24 #16
Dvs. "rigtige" konsulenter ville ikke have forstået vores problemstilling da vi har op til over 100 underindelinger af Projekter.

Vi har ikke brug for fordele som er indbygget med brug af bærer/formål/undernummer - men blot at kunne dokumentere overfor myndighederne at reservedel brugt på et job, er monteret det rigtige sted.

Vi arbejder med flyvedligehold - og der skal arbejde specificeret temmeligt meget ud i, hvor hver enkelt skrue bruges. Bærer/formål er et relativt nyt koncept i C5 (da vi netop pga. tidligere problemstilling med Systemgruppens stregkode system udviklet specielt til os IKKE med fordel kunne opgradere C5).

At ændre ens arbejdsmetode, for at kunne følge et stykke software, er tegn på dårlig valgt / ufleksibel software. Det er selvfølgelig en holdning at have - og der er ligeså mange holdninger som der er mennesker.

Vi forlod Systemgruppen for lang tid siden og har en udemærket forhandler - og jeg vil sige at vores samarbejde med Systemgruppen da C5 kom frem var udemærket.

Men som alle forhandlere indenfor de fleste brancher - så vil de typisk skyde gråspurve med store forkromede kanoner. Dvs. at de vil forsøge at bruge nogle standard løsninger til at løse nogle ikke standard problemstillinger.

Prøv evt. at checke prisen på levetidsnoterings pakke til C5 - og så se hvad der rent faktisk skal til for at implementere funktionaliteten (uden den forkromede del). Det har kostet os vel rundt regnet 1000kr incl. en halv times support fra vores leverandør for at checke vi ikke have lavet noget voldsomt galt før det blev overfør til produktionsmaskinen.

Vi har selv oplevet at revisionen ikke godtog at posteringer kun eksisterer elektronisk i C5, at alle posteringer skulle bekræftes med en udskreven kopi som var datostemplet og skulle arkiveres. Nu skal det nævnes at vi startede med at gå over fra kardex (*Grin*) til C4 i 94 - og først i 1999 gik over til C5 - som vi så har kørt med siden da.

Jeg synes ikke der er så meget mere at sige om det, da det er lidt på vej ud af et sidespor fra et teknisk spørgsmål til holdninger og værdivurderinger af løsninger.

Mvh
  JesperKP
Avatar billede mariaf Juniormester
05. februar 2010 - 21:16 #17
Et ordentlig forslag til en løsning af et givet problem kræver en ordentlig beskrivelse af opgaven. I kan ikke andvende bærer pga nogle få hundrede varianter, men så anvend Batch eller serienummer.

Hvis du kendte din C5 ordentligt, så var du altså noget bedre stillet.
Avatar billede JesperKPedersen Nybegynder
09. februar 2010 - 08:58 #18
Vi anvender batch styring to at håndtere... Batches (dvs. hver varelinie med eget certifikat).
Kan du evt. forklare hvordan batch nummer kan anvendes til at indikere nedenstående (forklaring til problemstillingen)?

Vores løsning var simpel.

I C5 blev der tilføjet et heltal til projektposteringskartoteket.
Dette heltal bliver brugt til at indikere, hvilken del af et job en reservedel er brugt på.

Vores jobs er bygget således op med "arbejdskort" som beskriver, hvad der skal udføres på et givent projekt.

Eksempel:

Projekt Nummer 14742
  1: Skift landingslys
  2: Check C/B
  3: ...
88: Check R/H vent blower

I vores termonologi kaldes 1, 2, 3...88 for "itemnumbers"
osv.

Vores C5 er sat op til at i Projekt->Daglig kladden kan vi for hver varelinie indtaste itemnummeret, som så ved bogføring overføres til Projekt posteringen (det før nævnte heltal der var tilføjet kartoteket) for hver reservedel.

Ved projektets afslutning kan vi så trække en liste ud der beskriver præcist hvilket projekt nummer og itemnummer en reservedel er brugt på - hvilket er et af kravene for sporbarheden indenfor vores arbejdsområde.

Jeg kan ikke se en måde at anvende batchnummer / serienummer til at gemme disse oplysninger.

Mvh
JesperKP
Avatar billede Almuliman Nybegynder
01. marts 2011 - 14:37 #19
Jeg bruger selv et par manualer som stammer fra XAL.
Den ene hedder 'Programmering' og den anden hedder 'Teknisk reference'.

Bøgerne er laved af Demgaard Data A/S og mine er dateret 1993. Du kan sikkert få lidt sjov ud af at eftersøge sådan et par. Jeg var heldig at få mine et sted hvor jeg arbejdede som konsulent og programmør på C5 og XAL.

Disse to bøger sammen med den interne hjælp er stort set hvad man behøver for at finde ud af hvordan man programmerer i C5. Og så kan man jo altid finde kode som udfører noget tilsvarende det man ønsker at lave.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester