16. april 2009 - 08:24Der er
9 kommentarer og 1 løsning
Opgradere til ASP.NET ?
Godmorgen eksperter,
Et forholdsvis stort website er under udvikling og jeg er nu begyndt at rende ind mod en mur. Helt konkret drejer det sig om asp's manglende billedbehandlinggsfunktioner. Dette har fået spørgsmålet op i mig; skal der opgraderes til asp.net eller blot købes en komponent?
Kan hele den nuværende asp kode bruges i asp.net ? Ser i nogle fordele i at opgradere til asp.net? Jeg kan se at hvis man opgraderer skal jeg til at programmere i c# eller visual?? Er asp.net virkelig gratis? Hvad anbefaler i, asp.net eller bare købe en komponent?
Hvis du vil i mål hurtigt: Køb en komponent (f.eks. Persits.Jpeg)
Hvis du vil videre med din personlige udvikling (og andre mere saglige argumenter): skift til .NET
Det er min overbevisning at det er overordentlig svært at få ASP og ASP.NET til at spille sammen, hvis dit eksisterende system ikke er gearet til det (hvilket nok ikke er særlig sandsynligt). Det er som sådan ikke noget problem at lave dele af systemet i ASP.NET og andre i ASP, sålænge du har en måde at kommunikere tilstand (dvs. data gemt i sessions og application) mellem ASP og ASP.NET, men ofte er sites "sovset" ind i sessions og dermed ligger der en betragtelig opgave i at få det strømlinet til at kunne køre på tværs af ASP og ASP.NET.
Det er mange overvejelser der skal - og mange valg der kan gøres i forbindelse med den slags integration. Hvis systemet f.eks. benytter sig at komponenter (eller funktionalitet som let kan udskilles i komponenter), så kunne du, i første omgang, konvertere til .NET for en del af systemet og så lave en COM-wrapper omkring disse funktionaliteter, som ASP kunne benytte sig af, og på den måde gradvist få løftet systemet over i ASP.NET.
Prøv i øvrigt at søge efter "migrating from ASP til ASP.NET" eller noget i den stil, der findes nok diverse tutorials på nettet som omhandler dette emne.
softspot > Pga. en relativt hurtig kommende deadline samt at der allerede er udviklet en del, vil jeg gøre mit for at blive i ASP og så købe en komponent. Har du selv arbejdet med ASPJpeg? Jeg installerede det nemlig idag på vores server i håb om at det var "det" og at det ville virke efterfølgende, men uden held. Kan du evt hjælpe i denne sammenhæng=?
softspot > Jamen helt konkret drejer det sig om installationen og mere bare det at få det til at virke. Hvis jeg logger ind på vores webserver og kører installationen til 64 bit og bagefter sætter mig hen på min maskine og tester med noget af det source code man kan hente fra siden, får jeg bare følg så snart den prøver at create object, som om det ikke er installeret? Er der noget jeg mangler at gøre?
Jeg tør næsten ikke spørge, men du kører vel din side fra webserveren, ikke fra localhost, vel?
Rent bort set fra det, kan du så har jeg ikke arbejdet med 64-bit udgaven, men det burde ikke være anderledes end 32-bit udgaven, ville jeg mene. Check evt. i registry, om du kan finde det progid (velsagtens "Persits.Jpeg"), som benyttes for at oprette et objekt af denne type... hvis det findes, så skal du naturligvis lede efter næste fejl - men én ting ad gangen ;-)
softspot > jeg installerer den fysiske server, og går ind på domænet for hjemmesiden. Ikke localhost :)
Ja, det burde jo være præcist det samme. Hvordan tjekker jeg i registry hvis det er næste step? Og er det evt. en hurtig måde at slette både den og 32 bit udgaven(som jeg også har installeret). Bare for at prøve for ny.
På serveren finder du "Kør"-dialogen og skriver regedit og trykker på knappen kør.
Derefter søger du i registry efter en nøgle der hedder Persits.Jpeg og venter...
Hvis nøglen findes, vil regedit hoppe til den pågældende nøgle og så er du i princippet sikker på at komponenten er installeret (og skal finde et andet sted at fejlsøge).
Hvis du vil afinstallere komponenten, vil jeg da mene der følger et uninstall-program med komponenten (se evt. i den mappe på serveren, hvor komponenten er installeret, om den ikke skulle ligge der). Alternativt kan du fra "Kør"-dialogen skrive "regsvr32 /u <sti og navn på den dll der skal afregistreres>" (du kan trække filen fra stifinder over i "Kør"-dialogen, hvis du ikke gider skrive hele stien manuelt). Efter du har kørt regsvr32, kan (og bør) du slette dll-filen helt, da den ellers godt kan ligge og spøge... kald mig bare paranoid, men det er jo COM vi arbejder med her :-) - i øvrigt kan man godt være forfulgt selvom man er paranoid! ;D
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.