Avatar billede bjarke84 Nybegynder
17. marts 2007 - 11:12 Der er 20 kommentarer

Newbie søger hjælp til valg af program, 'sprog' og 'database'

Hej

Jeg er helt ny wesite-gamet og har ikke den fjeneste anelse pt. om hvordan og hvorledes.. Men jeg har en ide!

Jeg vil lave en side, lignende edbpriser.dk/modepriser.dk bare i en anden kategori (forretningshemmelighed) Så mit spørgsmål går vel egentlig på hvor det er bedst at starte, hvilket software og hviket 'sprog' (html/asp/phb osv..) der er bedst at arbejde med..
Jeg har kigget lidt på programmet coolpage som skulle være nemt at gå til men tvivler på dets egenskaber for hvad jeg på længere sigt gerne vil opnå og overvejer derfor også programmer som dreamweaver, som dog har en ret stejl indlæringskurve imo!

Hvis jeg nu startede med coolpage og fandt ud af at det ikke var tilstrækkeligt, hvor besværligt ville det så være at 'flytte' 'koderne' til et andet prg. og evt nyt 'sprog'?

Og hvad med valg af database.. Altså SQL og alt det, hvad er bedst/billigst?

Desuden er jeg helt på bar bund når det kommer til sammenhængen mellem alle faktorerne sprog-database-program så en lille beskrivelse af dette ville være topnice!

Håber der er nogen der kan hjælpe mig godt igang, og ad den rette vej!

Venlig hilsen Bjarke
Avatar billede swiatecki Novice
17. marts 2007 - 12:10 #1
Først er der nogle grundlæggende ting "vi" lige skal have på plads:

Hjemmeside sprog er delt op i 3 katagorier: klientside,serverside og databaser.
En hjemmeside kan være 2 ting: dynamisk eller statisk - statisk er når den "kun" består af html, css og javascript. en dynamisk er derimod en der indeholder serverside sporg og (evt.) database

Klientside indeholder Html,css samt javascript - disse er hvad din browser modtager og behandler

Serverside er som navnet antyder noget der bliver parset("kørt") på serveren, her er det sprog som php, asp, asp.net og et par andre. det er også serversidesprog der "snakker" med databaser

Databaser: De mest brugte databaser på markedet er MySQL(Gratis for de fleste) og MSSQL(Microsofts udgave - den koster men er også utrolig god)

Oftest hører PHP & MySQL sammen og asp/asp.net og MSSQL sammen.

Som begynder vil jeg råde dig til at først lære det grundlæggende - html og css(der findes en god guide på html.dk)

Derefter kan du så vælge om det skal være php/mysql eller asp/asp.net. Jeg ville nok råde dig til php/mysql da det er gratis og latterligt nemt :)

Skriv endelig hvis du vil vide mere eller hvis det her ingen mening giver :)
Avatar billede maqhem Nybegynder
17. marts 2007 - 12:19 #2
Inden for programmering hedder det officielt et program-/kodesprog eller bare sprog. Du behøver ikke at sætte det i situationstegn, som om, det er selvopfundne ord.
Derudover er det vigtigt, at skelne mellem software til udvikling af koder, eller at kode koderne selv. Enten gør man det ene, eller også gør man det andet, og jeg vil ikke anbefale dig, uanset hvor lidt du ved, at få et program til at udvikle dine koder.

Angående koder, skal du hovedsageligt bygge det op i html. Html kan bygge et grafisk interface op, og css kan style dit design. Disse to kan sammen sætte nogle flotte sider sammen.
Hvis du skal i forbindelse med en database, skal du ud over html og css kode enten php eller asp. Php er fuldstændigt gratis, og det er asp til dels også. Det vil sige, at kun de allerstørte funktionaliteter i asp, betaler man penge for.
Af databaser er MySQL at anbefale. Denne må nok være den mest udbredte på markedet, og koster heller ikke noget.
Hvis du vil til at have købsfunktionaliteter på dit website, skal du snakke med PayPal eller andre, af de helt store webbetalingsudviklere og -understøttere. Det koster vidst nok 4 - 6.000 kroner at få oprettet en sådan betalingsfunktion på dit website, og koster samtidigt penge månedligt.

Hvis det hele virker helt uoverskueligt, findes der dét, der hedder CMS, som hovedsagligt bygger på en forudprogrammeret grundkode, der opsætter og kommunikerer med en database, og så skal du blot indsætte tekster og grafiske enheder. Af CMS kan blandt andet nævnes Aviva CMS. Disse har også en fin lille gennemgang af, hvad det er. Læs det på http://www.aviva.dk/page2.asp?page_id=40.
Avatar billede maqhem Nybegynder
17. marts 2007 - 12:22 #3
Der findes guider til html, dhtml, css, js, php, asp, asp.net, sql og mange, mange andre sprog på http://www.w3schools.com/. Denne side har jeg ofte benyttet selv.
Avatar billede bjarke84 Nybegynder
17. marts 2007 - 13:10 #4
Men hvilket program vil i anbefale at jeg går i krig med... Frontpage, coolpage, dreamweaver hvis jeg gerne vil ende med et site lignende edbpriser... Det er sådan set det vigtigste lige nu.. Så kan jeg kigge på guides til programmet og koderne og spørge om mere tekniske ting senere :)

I er garanteret ved at flække af grin over min n00bness :D
Avatar billede maqhem Nybegynder
17. marts 2007 - 13:20 #5
Jeg er ikke ved at flække af grin over noget som helst, du er længere end mange andre, jeg kender. Tager du et kig på min mor, ser hun helt skiløjet ud, hvis du siger modem.

Men jeg vil lige sige det én gang til så: "... og jeg vil ikke anbefale dig, uanset hvor lidt du ved, at få et program til at udvikle dine koder."

Lav dine koder selv, det tager ikke tusinde år at lære, og programmer som Coolpage, Frontpage, Dreamweaver og jeg ved ikke hvad, propper en million milliard unyttige kommentarer ind i koderne, og tilgår altid problemløsninger på den sværest mulige måde. Software til udvikling af websites er bare ikke lykken.
Avatar billede swiatecki Novice
17. marts 2007 - 13:36 #6
Altså jeg startede i noget så simpelt som Notepad :) nu burger jeg TSWwebcoder - men det er stadig kun tekstbasseret - ingen fancy ting
Avatar billede bjarke84 Nybegynder
17. marts 2007 - 13:39 #7
Ok så fes >den< vidst ind :)

Dvs. at jeg simpelthen bare skal åbne notebook og begynde at smide koder ind, det lyder træls! Men hvis du mener at det er vejen frem til en god stabil, hurtigloadende og nem at redigere website så gør jeg det med glæde..

Er det muligt at få (gratis) en slags grundkoder til de forskellige funktioner siden skal have somewhere?

Og hvad så når jeg gerne vil teste min side/de koder jeg har lavet.. Hvordan gør man det?

Hvor finder jeg en lækker guide til alt dette?
Avatar billede bjarke84 Nybegynder
17. marts 2007 - 13:42 #8
Swiatecki: Er TSWwebcoder tilstrækkelig til mine (på længere sigt) behov, selfølgelig i kombination med en guide da jeg stadig ikke fatter en hat af koder!
Kan den hentes gratis somewhere?
Avatar billede swiatecki Novice
17. marts 2007 - 13:44 #9
altså hvis du koder php/mysql/html/css/javascript så er det perfekt :) du kan prøve det her http://www.tsw.dk/webcoder.php#download
Avatar billede bjarke84 Nybegynder
17. marts 2007 - 13:51 #10
Maqhem: Du siger software ikke er vejen frem men der må da være et eller andet simpelt prg jeg kan bruge... Jeg nægter at tro på at f.eks. edbpriser er 100% bygget op i notebook!

Jeg vil bare meget gerne have de tools jeg får brug for inden jeg går igang, så har jeg ligesom en ide om  hvad det indebærer!

Altså et simpelt tool til koderne og ligeledes til designet! Meget gerne gratis!

Foreløbigt tak for svar og tålmodighed!
Avatar billede maqhem Nybegynder
17. marts 2007 - 13:57 #11
Ét spørgsmål ad gangen:
1. Ja, du skal åbne Notebook/Notepad/Notepad++ (bruger selv Notepad++), for at redigere. Men mindre, du har et CMS til at styre siden dynamisk. Disse kan du også selv udvikle.
2. Ja, ja, jeg siger bare CMS, og så ved du vidst, hvad jeg mener.
3. Når du vil teste, kan du gøre tre ting, an på avance:
  3.1. Gemme filen i html-format (*.html), og åbne den med IE, FF, Opera, Safari med eller andet.
  3.2. Du kan downloade Easy-PHP fra http://www.easyphp.org/. Denne har en indbygget Apache-, PHP- og MySQL-handler, der kan håndtere dine scripts korrekt.
  3.3. Du kan købe dig et website eller få et gratis på et webhoten, og smide tingene ud på denne server. Så er du helt sikker på, at dine ting bliver håndteret korrekt.
Avatar billede maqhem Nybegynder
17. marts 2007 - 14:00 #12
Og lige som svar på dit indlæg lige før mit: Jeg er helt sikker på, at hele siden edbpriser.dk er bygget op 100 % i Notepad. De professionelle benytter CMS, som de selv har udviklet - og udvikling af et sådan system sker i Notepad.
Avatar billede bjarke84 Nybegynder
17. marts 2007 - 14:32 #13
Ok så kom den første forhindring... Hvordan gemmer jeg et dokument i notepad som htm jeg kan kun gemme det som txt i mit notepad :(
Avatar billede maqhem Nybegynder
17. marts 2007 - 14:42 #14
Gem som txt, ændr filens navn og ændr da 'txt' til 'html'. Åbn den som test, og lad være med at lukke vinduet. Højreklik og sig 'Åbn med' og vælg da Notepad. Nu har du begge vinduer åbne. Lav en ændring - gem (Ctrl+S) - skift vindue (Alt+Tab) - opdater siden (F5).
Avatar billede stone Forsker
17. marts 2007 - 14:43 #15
du vælger "Gem"

under filtype vælger du "alle filer"

skriv navnet som f.eks test.htm i filnavn
Avatar billede swiatecki Novice
17. marts 2007 - 14:44 #16
http://peecee.dk/?id=34772

Vælg alle filer i den nederste og kald filen index.html
Avatar billede maqhem Nybegynder
19. marts 2007 - 09:50 #17
Var det noget, du kunne bruge...?
Avatar billede bjarke84 Nybegynder
19. marts 2007 - 18:04 #18
Ja det var nogle fine svar men jeg har kastet mig over ASP.NET 2.0 istedetfor da jeg har en kammereat der arbejder m samme sprog og der er mindre koder at lære hvis jeg samtidig bruger microsofts visual studio! Hvis i har noget kritik af netop dette system så skriv endelig, så vil jeg atge det op med min kompagnon!
Avatar billede maqhem Nybegynder
19. marts 2007 - 18:31 #19
Jeg har ingen indvendinger, sprogene er jo lavet for, at man skal bruge dem, og brugen af dem er helt dit eget valg.
Der er ikke nogen sprog, der er bedre end andre, men nogle sprog kan anbefales mere end andre an på opgave og målsætninger, men ASP(.NET) er absolut intet dårligt valg vil jeg mene. Dette sprog har masser af muligheder, og du kan komme langt med dette sprog alene. Desuden er det nemt at håndtere, og logikken bag er simpel.

Nu synes jeg blot, du skal bede swiatecki smide et svar også, og så kan han også få sin del af pointene, da hans første forklaring var en rigtig god introduktion efter min mening.
Avatar billede swiatecki Novice
22. marts 2007 - 08:32 #20
Jeg smider et svar - så kan du gøre hvad du vil :)

Jeg bruger også selv asp.net og elsker det :)
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Alle kurser indenfor Microsoft 365 – både til begyndere og øvede.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester