14. december 2005 - 22:12Der er
23 kommentarer og 1 løsning
Netværk uden internet
Jeg vil gerne etablere et netværk mellem to computere (Windows XP), der ikke har adgang til internet, da jeg ikke har nogen router eller switch. Jeg er bange for at ødelægge min internetforbindelse, kan nogen hjælpe mig?
Som jeg forstår det, så har du to maskiner hvor af den ene er forbundet til internettet?
Hvis dét er tilfældet er der flere muligheder. Hvis der er tale om ADSL eller kabel net (f.eks. StofaNet) vil den absolut letteste løsning være at skaffe en router. De kan fås til under 400,-.
Hvis ikke du er tryg ved den løsning må du ud og have fat i et ekstra netkort. Du skal så sætte det hele sammen så dine to maskiner er forbunder med et netværkskabel (et krydset kabel). Den ene af de to maskiner skal så fortsat have forbindelse til internettet (denne maskine vil så have brug for 2 netværksforbindelser og derfor er det muligt du skal have fat i et ekstra netkort).
Jeg vil oprette et midlertidigt netværk uden adgang til internet ved at tage adsl-stikket ud og forbinde de to computere via ethernet evt. vha netbeui (det har jeg gjort tidligere). Jeg mangler en procedure, min nuværende gælder kun windows 95 og jeg husker at det var temmelig besværligt...Jeg har allerede etableret forbindelse, jeg kan se filer fra den anden computer, men de kan ikke finde hinanden i age of impires. Der er flere typer multiplayer (tcp/ip, ipx, modem, seriel og gamezone) jeg formoder at det er enten ipx eller seriel jeg skal bruge. Age of impires er kun til forsøg, det spil jeg vil spille senere er Generals.
Nu er Internettet jo blot et kæmpestort netværk, så... ;)
I øvrigt er TCP/IP den mest normale forbindelsestype i spil nu om dage - IPX m.v. er stort set ikke-eksisterende i nutidens spil.
Hvis du vil/skal bruge IPX (visse ældre spil kan ikke brueg TCP/IP), skal du først installere den (på begge maskiner). Det gør du inde i Egenskaber for dit netværkskort (Kontrolpanel > Netværksforbindelser > (højreklik på dit netkort) > Egenskaber > Installer > Protokol).
Jeg har installeret alle protokolerne, jeg har sørget for fildeling, afkoblet firewall og anti-virus (midlertidigt), jeg kan ikke komme på noget jeg kunne have glemt...
Du siger du godt kan se filerne på den anden computer - jeg går ud fra det gælder begge veje? Hvis det er tilfældet, så bør de i det mindste kunne bruge TCP/IP til netværksspil - i hvert fald hvis du har foretaget de ting du nævner på begge computere.
Hvis alt det jeg har nævnt ER i orden, og du har prøvet både TCP/IP og IPX, så må jeg indrømme at jeg er på bar bund - det er muligt at få det til at virke, men jeg kan ikke lige se hvad der ellers kan være galt...
Nu har jeg hakket af i feltet "Giv besked, når denne netværksforbindelse har begrænset eller ingen forbindelse" og det giver et udråbstegn på LAN-forbindelses ikonet når jeg kobler computerne sammen istedet for at være på internettet. Jeg undersøgte de forskellige konfigureringer og besluttede mig for at prøve at tildele en fast IP-adresse. Så forsvandt udråbstegnet og spillet virkede! Vel at mærke med TCP/IP protokolen, som du ledte mig på sporet af. Tak for det. Giv mig et svar så du kan få dine point. Det eneste problem jeg har nu er at internet-forbindelsen ikke virker med den IP-adresse, så jeg må ændre det når jeg skal på internettet...
Ja, den bliver jo lidt sværere at komme udenom uden enten en router eller et ekstra netværkskort - men det vigtigste er vel at det i det hele taget KAN virke.
Hvis du er interesseret, har jeg dog skrevet et lille program som jeg bruger til at skifte IP-adresse på min bærbare, så jeg slipper for manuelt at skulle ændre når jeg enten skal i skole eller hjem (jeg kører med fast IP på mit eget netværk, mens skolen kører med dynamisk) - det kan godt blive lidt trættende at skulle ændre opsætning 2 gange dagligt ^_^.
Programmet ligger nede i systembakken, og alle funktioner tilgås med et højreklik.
Hvis du giver mig de netværksoplysninger du sætter computeren op med når du spiller og dem du bruger når du skal på nettet, kan jeg hurtigt lige lave programmet om og give dig en kopi.
Det finder du ikke, fordi jeg først skal kompilere en udgave til dig ;)
Som jeg har forstået det, så bruger du dynamisk IP til Internettet og fast IP til at spille - så det eneste jeg skal have at vide er hvilken IP-adresse du vil bruge når du sætter din computer op til at spille. Eftersom du forbinder de to computere direkte, skal jeg ikke vide hvad du sætter som gateway eller DNS-server - de har ingen relevans når du ikke skal bruge Internettet imens.
Når du har givet mig din IP-adresse, skal jeg lige bruge et par minutter på at ændre kildekoden og kompilere din udgave, hvorefter jeg lægger den ud et sted du kan hente den.
Nej - det mit program gør er nemlig at gå direkte ind og ændre indstillingerne for dit netværkskort, så det anvender den IP. Da jeg p.t. har lavet programmet sådan at værdien er kodet direkte ind i programmet og ikke kan ændres, er jeg nødt til at kende den IP du bruger.
Der går lige et par minutter, så vender jeg tilbage med et program til dig. :)
For at bruge programmet skal du blot starte det, hvorefter der kommer et lille ikon nede i systembakken. Højreklik på det, og vælg enten Netværksspil eller Internet, alt afhøngig af hvad du vil konfigurere dit netværkskort til.
Jeg har valgt at gå ud fra at du kun har et enkelt netværkskort i din computer - hvis du har mere end et, må du lige sige til, så finder vi en løsning på det.
Bemærk at fordi programmet bruger en fastsat IP til konfigurering, så skal du kun bruge programmet på den computer der normalt er tilsluttet Internettet direkte.
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.