Multimediedesigner uddannelsen VS autodidakt webdesigner!
HejPå baggrund at dette tidligere indlæg: "Valg af uddannelse. Datamatiker vs multimediedesigner"
Link
http://www.eksperten.dk/spm/619791
Vil jeg hermed meget gerne høre jer, der kender til multimediedesigner-uddannelsen om man lærer meget inden for design af hjemmesider?
Jeg spørger fordi, at jeg overvejer at starte på uddannelsen i Aalborg på Nordjyllands Ervervsakademi. Har selv en økonomibaggrund samt en del kurser inden for IT/multimedie, som jeg har taget tilbage i 98/99.
Vedr. multimediedesigner uddannelsen er jeg ret interesseret i at vide, HVOR meget man egenligt lærer vedr. hjemmesidedesign. Alt det med kommunikation/marketing/erhvervsøkonomi har jeg selv rimelig styr på, og det er derfor ikke denne del af uddannelsen, som jeg gerne vil høre jeres mening om.
Nej, det er selve indholdet af det webbasserede! Kan det betale sig at tage uddannesen udelukkende pga denne del? Her tænker jeg lidt på, HVOR meget man overhovedet kan nå at lære på de (jo kun) to år uddannelsen tager, når meget af uddannelsen jo også er kommunikation osv. Kan man blive en dygtig webdesigner via denne uddannelse eller lærer du i princippet ikke mere om at lave websites, end du ville kunne have lært i din fritid ved hjælpe af internettet samt bøger/hæfter?
Når jeg spørger hænger det sammen med, at jeg i dag synes, at flere og flere kan alt den slags uden egentligt at være uddannet inden for dette. Er selv 28 år i dag og har gennem de seneste år koncentreret mig mere om økonomi end IT, og er faktisk nogen gange ret imponeret over, så meget folk kan inden for dette uden egentlig at være uddannet inden for dette felt. Jeg ser jo folk på 15-16 år, som kan en masse imponerende ting vedr. nettet - det er sgu flot!
Ok, det blev lidt langt;-) Men med andre ord - er en uddannelse til multiemediedesigner spild, hvis man kun vælger den pga den "web-basserede del" af uddannelsen? Altså ville jeg på nogle måneder i fritiden hurtigt kunne nå samme niveau som ved at uddanne mig inden for feltet? Og jeg tænker ikke kun på at kunne sætte en simpelt WEB side op, men flotte dynamiske websites evt. meget PHP programmering, database halløjsa etc. Er det nemt at lære selv?