Bogen til dem, der stadig ikke helt forstår AI

Den nye bog ”Kørekort til AI” henvender sig til alle dem, der endnu ikke har taget hul på generativ AI. Måske en oplagt gave til juletræet?

Artikel top billede

Du har med sikkerhed allerede haft dine egne slagsmål og sejre med ChatGPT, Copilot, Claude, Perplexity eller Gemini.

Spørgsmålet er ikke, om du kan bruge generativ AI, men om resten af familien, vennerne, kollegerne eller bestyrelsen kan.

Mange står stadig på sidelinjen og kigger på AI som noget fremmed eller overvældende. Det er i hvert fald præcis den målgruppe, Niels Tradsfeldts ”Kørekort til AI” er henvendt til.

Den kunne måske være en oplagt gave til juletræet eller som den slags mandelgave, der rent faktisk bliver brugt (forudsat selvfølgelig, at børnene ikke altid får lov til at få mandlen).

Bogen bygger på en enkel metafor: At lære AI at kende er ligesom at tage kørekort. Først teori, så praksis og vigtigst af alt en følelse af tryghed bag rattet.

Som journalist har Niels Tradsfeldt arbejdet med teknologiformidling hos bl.a. DR og TV 2 og kombinerer i sin debutbog journalistisk pædagogik med egne erfaringer som daglig AI-bruger.

Hans udgangspunkt er ”human in the loop” – han ser altså AI som et værktøj og ikke en erstatning for mennesker, hvilket uden tvivl også vil berolige bogens knap så AI-kyndige læsere.

Bogen forklarer kunstig intelligens og særligt store sprogmodeller. Tradsfeldt tager udgangspunkt i ChatGPT som det i øjeblikket mest brugte AI-værktøj og forklarer, hvordan teknologien gætter på næste ord, kan komme til at hallucinere og kan være ramt af bias.

Senere bevæger bogen sig ind i brugerfladen hos ChatGPT, beskriver forskellen på gratis og betalt version og giver introduktioner til projekter, custom GPT’er og agentisk AI.

Niels Tradsfeldt giver også en introduktion til visuel AI, apps, brugen af AI som coach og AI på arbejdet. Han leverer endda en ordbog med ”nørdede, men nyttige begreber”.

For læsere, der allerede har eksperimenteret med generativ AI i flere år - og måske ikke kan forestille sig at gå på arbejde uden - giver Kørekort til AI næppe meget ny viden.

Men som introduktion for alle dem, der endnu ikke for alvor har taget springet ind i AI-verdenen, giver bogen et samlet og tilgængeligt overblik. Kort sagt: Et sted at starte for dem, du måske er lidt træt af at være privat helpdesk for.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Thomas Nakai, Product Owner hos Carlsberg, har pr. 27. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Thomas Nakai

    Carlsberg

    netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Darnell Olsen som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Herning. Han har tidligere beskæftiget sig med diverse opgaver omkring biludlejning, da han har været ansat hos Europcar. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Thomas Bjørn Nielsen som E-Commerce Manager. Han skal især beskæftige sig med at optimere og vækste virksomhedens digitale platforme yderligere. Han kommer fra en stilling som Operations Project Manager hos Tiger Media. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en MSc. i International Virksomhedsøkonomi. Nyt job

    Thomas Bjørn Nielsen

    Renewtech ApS

    Mikkel Hjortlund-Fernández, Service Manager hos Terma Group, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest. Foto: Per Bille. Færdiggjort uddannelse