Avatar billede nitroguy Nybegynder
03. december 2004 - 11:57 Der er 11 kommentarer og
2 løsninger

C5 v.3.0 performance problemer - windows 2003 terminal

Jeg administerer en c5 3.0 SP2 på en windows 2003 terminal server m. 2xPentium Xeon 2,8ghz og 4GB RAM.

Når jeg opretter et nyt regnskab, og går ind idet første gang kører der en "opdaterer adgang" kørsel, den tager i gns. 3-4 min. Dette er meget træls da jeg skal til at oprette ~ 150 regnskaber (revisor). Kan det virkelig passe at den ikke kan kører hurtigere?

Det går ikke hurtigere at køre C5 fra konsollen, hvilket virkelig bekymrer mig.
Avatar billede leif Seniormester
03. december 2004 - 12:04 #1
Gør du det lokalt eller via netværk ?
Avatar billede nitroguy Nybegynder
03. december 2004 - 12:07 #2
Jeg har 10 klienter koblet på netværk. og jeg har forsøgt at køre c5 lokalt på serveren.
Avatar billede dma Nybegynder
03. december 2004 - 12:48 #3
Har selv oplevet noget lignende, men ikke fundet nogen løsning, så hvis nogen har noget der kan bidrage, er det MEGET velkomment. Jeg oplever dog ikke nogen performarnce problemer i det daglige og den har kørt siden 3.0 kom på gaden uden problemer i øvrigt!
Avatar billede leif Seniormester
03. december 2004 - 14:06 #4
Jeg vil som en bemærkning sige at jeg har mærket performance forandring fra overgang fra 2.10 til 3, endda ret meget nedgang, det eneste vi fandt ud af at ved at skifte et par switche, lave ny fiber og købe ny server, fik vi det lidt mere optimalt ! Men jeg kan stadig til tider bruge 1½ min. på bare at logge ind !
Avatar billede mariaf Juniormester
04. december 2004 - 16:43 #5
3-4 minutter lyder helt horribelt i et tomt regnskab.
Vi har på større databaser med held slået deling fra, så serveren kører helt som alm pc uden delinger og uden netværksovervågning osv. Det hjælper betydeligt, og kunne være en løsning når du skal oprette så mange regnskaber. En anden mulighed er at installere C5 på din lokale maskine, koble netværket fra og så oprette dine regnskaber. Herefter lægges de ud på serveren.
Avatar billede tommypedersen Nybegynder
06. december 2004 - 17:59 #6
Du behøver ikke lade C5 oprette regnskabene du kan oprette 1 regnskab og kopierer C5data.* filen (hvis i ikke benytter SQL server - så skal der andre metoder til).

Opret f.eks. C5DATA.STD og tilpas den med det alle regnskaber skal have.

Du kan herefter kopiererSTD regnskabet manuelt eller lave følgende batch fil:

copy c5data.std c5data.%1

----------------

Adgangsstyringen eller brugerprofil, er et system hvor man kan opsætte hvad den enkelte bruger/gruppe kan se. Det styrer både hovedmenuen og de enkelte skærmbilleder/forms.

Jeg kunne godt være foruden systemet, men man bruger det også til at fjerne felter kunden ikke har kode til.

//Tommy
Avatar billede mariaf Juniormester
06. december 2004 - 19:51 #7
Det gør ingen forskel om du lader C5 oprette regnskaberne eller kopierer dem. Den kører adgangsopdateringen alligevel første gang du går ind. Men det fordeler selvfølgelig problemet til et mere hensigtsmæssigt tidspunkt.
Avatar billede tommypedersen Nybegynder
06. december 2004 - 23:02 #8
Brugerprofil er et kartotek hvor systemet gemmer hvad der skal skjules for hver brugergruppe (ikke for hver bruger)
Brugerprofilen gemmes i hvert regnskab og pr. brugergruppe

Hvis man kopierer et regnskab bliver brugerprofilen kopieret med og skal derfor ikke opdateres. Jeg har både kigget i koden og prøvet det flere gange.

Med forhandlerkoder (koder til alt) vil der std. ikke være nogen records i kartoteket "Brugerprofil". Vi har 2 brugergruppe og jeg har prøvet at slette vores koder til E-handel, revisor-eksport og Løn - det gav 818 records i Brugerprofil i hvert regnskab. Generelt kan man vist godt sige at få koder og mange brugergrupper giver længere opdateringstid

-------------------

Hvis man ønsker at opdatere brugerprofilet for f.eks. 150 regnskaber på en gang (f.eks. efter en mindre opdatering af selve C5) kan det godt lade sig gøre via en XAL kørsel. Er det en større opdatering f.eks. fra 2.10 til 3.00 så skal hvert regnskab opdateres separat - der kan man sikkert også klare med noget XAL kode, men det bliver individuelt for hver opdatering.

//Tommy
Avatar billede tommypedersen Nybegynder
06. december 2004 - 23:09 #9
Lige en lille ekstra kommentar:

Man skal regne med at brugerprofilet skal opdateres hvergang man:
1) ændre i koderne
2) ændre i brugergrupperne
3) ændre i manuelle opsætning af brugerprofilerne (selv f.eks. skjuler noget i menuen)
4) kører opdateringer, der bl.a. skifter menufilen ud.

//Tommy
Avatar billede mariaf Juniormester
06. december 2004 - 23:17 #10
Har du kunnet kopiere et regnskab incl brugerprofiler uden at den opdaterer? Det kan jeg ikke konsekvent - dvs nogen gange virker det, andre gange opdaterer den. Jeg kan ikke helt gennemskue hvornår den føler for det og hvornår den ikke gør, men springer den over første gang, så finder den typisk på at smide light-koden i debkart, og så man skal derind alligevel.
Avatar billede tommypedersen Nybegynder
06. december 2004 - 23:32 #11
For lige at komme tilbage til det med performance på terminalserveren:

Mange gør det at de på serveren laver de samme shares som på det lokale PC':
F.eks net use S: \\server\C5WIN

Genvejen til C5 applikationen kører nu via S drevet på serveren (via terminalservice) hvilket er noget langsommere end at starte c5 direkte fra det lokale drev, f.eks. D:\WS1\Finance\C5WIN

//Tommy
Avatar billede nitroguy Nybegynder
07. december 2004 - 18:31 #12
Jeg kører allerede vha. shares som du angiver, det giver ikke rigtigt noget. Jeg ka n heller ikke som mariaf nævner få den til at opføre sig konsekvent ved kopiering af regnskabsfilerne.
Jeg er snart bange for at problemet ikke skal findes i C5 men i windows2003 eller Xeon processorenes måde at håndtere programmer som har en dos-kerne på. Tommy får pointne for et godt forsøg
Avatar billede tommypedersen Nybegynder
07. december 2004 - 19:44 #13
Jeg har hørt en fugl synge om at hvis man i udviklingsmenuen vælger

FNC/RET Vælger <Global> og DBOpen og finder den linie der hedder noget med: BrugerProfil::SkjulKode() og sætter // foran linien, så er alle problemer løst.

Men det er ikke noget jeg ved noget om (ha-ha)

Tak for de gode point

//Tommy
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester