Avatar billede rolfo Nybegynder
05. juni 2003 - 07:59 Der er 9 kommentarer og
1 løsning

Anbefal php script til web-fotoalbum evt. med Win2K forbehandling

Anbefal et godt php-script (evt. +MySQL og/eller i kombination med et Win2K program til forbehandling), som kan bruges til at dele udvalgte albums med resten af verden (password beskyttet) via internet.

Alle billeder kopieres råt ind fra kameraet i .jpg format på en Win2K maskine og er tilgængelige via FTP (ADSL). Typisk 3MB/billede. Dernæst kan der evt. køres en simpel sekvens til at generere flere opløsninger i batch under Win2K.

PHP/MySQL køres fra et FreeBSD-baseret webhotel, med rimelig liberal adgang (men ikke diskplads til alle billeder - dog nok til en 30MB cache af thumbnails eller noget i den stil).

Krav til en god løsning:
* Billedet op i god størrelse oppe på skærmen (ikke noget med at bruge den øverste 1/3 på navigation og pjat). Gerne fuld-skærm!
* Skal kunne læse de headere, hvor orienteringen af billedet er angivet så det automatisk roteres korrekt. Formentlig under forbehandling?
* Mulighed for titel/kommentar til de enkelte billeder.

Og ja, jeg _har_ set at der er over 200 php scripts i kategorien "image galleries" på HotScripts. Det her er for at få en anbefaling af noget der dur!
Avatar billede tipsen Nybegynder
05. juni 2003 - 10:59 #1
En løsning som jeg selv og vist nok alle jeg har vist det til har været meget begejstrede for er "Gallery":

http://gallery.menalto.com

Du har selv utroligt mange muligheder mht. opsætning og konfiguration, men det kræver selvfølgelig også at du gider bruge ½-1 time på at få sat det ordentligt op!
Avatar billede tipsen Nybegynder
05. juni 2003 - 11:39 #2
Faldt tilfældigvis over følgende meget populære projekt på sourceforge:

http://sourceforge.net/projects/singapore/

Det kræver Imagemagick eller GDlib, hvor Gallery krævede ImageMagick eller NetPBM, hvoraf sidstnævnte kan hentes i kompileret udgave og selv uploades til serveren.
Avatar billede rolfo Nybegynder
05. juni 2003 - 12:37 #3
Fint nok, men hvordan klarer de mine specielle udfordringer:
1) De store billeder skal hentes via en (langsom) ftp. Det lyder helt forkert at lave thumbnails etc. on the fly ud fra 3MB store filer hentet over en langsom ftp. Gør de noget smart der? Jeg er ikke meget for at have skriveadgang til billedarkivet via ftp.
2) Hvordan håndteres rotering af billeder automatisk?
Avatar billede tipsen Nybegynder
05. juni 2003 - 13:00 #4
Jeg er ikke sikker på, at jeg forstår det du ønsker med ftp - har du en ftp-server stående med billederne på og når folk går ind på en webside ser de et thumbnail af billedet og hvis de klikker på det thumbnail begynder de at downloade billedet direkte fra din ftp-server!?!?

For Gallery som jeg selv bruger:
1) Mht. generering af thumbnails skal de jo kun genereres én gang, hvorefter de caches - du kan desuden styre størrelsen og kvaliteten af thumbnails ligesåvel som du kan definere det udsnit af billedet de skal genereres ud fra!

2) Jeg benytter NetPBM og man kan vælge at roterere billeder, hvilket så gøres vha. metoder fra dette funktions-bibliotek.

Du skal dog være opmærksom på, at det er nødvendigt at uploade billeder og have liggende på din webserver - der findes ikke i Gallery noget smart der kan pege fra thumbnails og direkte ned på din ftp-server - ikke at jeg kender hvertfald.
Avatar billede rolfo Nybegynder
05. juni 2003 - 14:11 #5
Jeg har en FTP server under Win2K som holder bilderne - det er simpelthen for dyrt at købe hosted web-plads til de mængder data jeg har brug for. Desuden har jeg et webhotel, hvor jeg kan afsætte 30MB til thumbs, cache etc. Derfra køres php. Så en oplagt løsning er at benytte et gallery-program der kan håndtere at billederne ligger remote. Et album i fuld opløsning er således hurtigt 500MB - og jeg vil have mulighed for at dele billederne i fuld opløsning for optimal udskrivning etc.

1) Genereringen af thumbnails i Gallery sker så vidt jeg kan se on-the-fly (cached), så alle billeder skal ud af ftp serveren i fuld størrelse og konverteres ned til thumbnails ved første visning. Ikke effektivt. Formentlig kan det også sættes op til at de brugte opløsninger er genereret på forhånd? Jeg forventer at en fornuftig løsning kræver mindst 3 opløsninger: lille til thumbs, medium til f.eks. 600x800 til web gallery og fuld opløsning til print etc. Det vil nok være langt det mest effektive at konveretere til de nødvendige opløsninger direkte på Win2K maskinen, så alle opløsninger er tilgængelige via ftp.

2) Kan NetPBM læse den header kameraet lægger i jpg filen, som fortæller om billedet er taget på højkant eller ej (sker i moderne kameraer med en sensor eller en "roter"-knap)? Og så bruge dette til automatisk at rotere de billeder som skal roteres?
Avatar billede tipsen Nybegynder
05. juni 2003 - 14:19 #6
1) Der genereres automatisk thumbnail, websize og beholdes orig. size af billedet i gallery, men jeg tror ikke du får den til at snakke direkte med dit ftp-server!

Udviklerne er dog meget flinke og jeg vil da foreslå dig at kontakte dem og fortælle om dine behov, da de pt. er i gang med at udvikle en v. 2 der bliver væsentligt mere fleksibel og der måske var plads til dine ønsker!

2) Jeg mener, at Gallery kan udnytte EXIF-headeren (det er hvad den hedder -ikke?) og det må den jo så kunne gøre via NETPBM, men jeg tvivler på, at den automatisk vil kunne roterere billeder udfra denne information - men igen, skriv til dem og foreslå det!

De ønsker du generelt har til galleriet lægger en del begrænsninger på hvor mange muligheder du har for at finde et godt produkt - når du derudover ønsker integration med dit ftp-server taler vi om et meget specialiseret produkt, som jeg tror du får svært ved at finde som open-source/gratis udgave.
Avatar billede tipsen Nybegynder
13. juni 2003 - 18:46 #7
Hvis du har din egen server, hvorfor sætter du så ikke også bare web-server op - så er alle problemerne løst!
Avatar billede nils-norge Nybegynder
18. juni 2003 - 14:28 #8
Det er riktig at Gallery utnytter EXIF-headeren. Den kan også rotere bildet automatisk ut ifra denne informasjonen.
Avatar billede rolfo Nybegynder
18. juni 2003 - 18:20 #9
Jeg har fundet ud af at lave nogle scripts baseret på to gratis tools som hedder jhead og jpegtran. Det laver lossless rotate som nødvendigt efter EXIF header, skalering til to mindre størrelser (medium ~600x600 og thumb ~150x150).

Så mangler jeg en anbefaling af et godt program ala Gallery, som kan håndtere (på fornuftig vis) at nogle opløsninger (fuld og medium) ligger på en FTP server med relativ lille båndbredde og at thumbs ligger på webserveren (evt. chachet).

Og de oprindelige ønsker er der stadig:
* Billedet op i god størrelse oppe på skærmen (ikke noget med at bruge den øverste 1/3 på navigation og pjat). Gerne fuld-skærm!
* Mulighed for titel/kommentar til de enkelte billeder.
Avatar billede rolfo Nybegynder
18. december 2004 - 15:24 #10
Lukkes
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Vi tilbyder markedets bedste kurser inden for webudvikling

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester



IT-JOB