28. august 2001 - 15:03Der er
4 kommentarer og 1 løsning
Select Case - send indhold fra form videre til to forskellige filer
Jeg har en formular hvor indholdet skal indsættes i en database ved klik på submit. I samme form er der en ekstra submitknap som skal indsætte formularens indhold i en anden database. Årsagen er at den ene knap smider indholdet direkte ud på hjemmesiden, mens den anden knap opretter en post i en testdatabase, så man kan se hvordan indholdet kommer til at se ud, før det publiceres. Der er nemlig mulighed for at sætte forskellige farver osv. ind i formularen. Jeg har prøvet at submitte indholdet til testdatabasen ved hjælp af select case hvor jeg så har sat en ny form ind ved submitknappen, men så får jeg ikke indholdet fra formularen med. i min form har jeg prøvet at indsætte <form method=\"post\" Action=\"<%=Request.ServerVariables(\"Script_Name\")%>\">, sammen med Select Case, men det virker ikke. Jeg får ikke noget indhold fra formularen med over. Er der nogen som har en løsning på dette problem?
Var det ikke nemmere at lave en checkboks som afgør hvilken database som de indtastede data skal indsættes i - så kan du checke med en IF om det er den ene funktion eller den anden funktion som skal behandle dine data.
Jeg ved ikke om jeg har forstået spørgsmålet korrekt, men det jeg oftest bruger, når jeg vil have den samme ASP side til både at vise formularen og behandle den, er at indsætte et skjult felt. Dette felt vil først have en værdi når formularen er submitted og derfor kan jeg kontrollere værdien af den.
Hej foreløbig tak for svar og kommentar. Jeg har siddet og prøvet mig lidt frem, men det som vist er mit største problem er mine memofelter, så dem kæmper jeg lige lidt videre med inden jeg giver point.
Nu har jeg endelig fået tingene til at fungere - der har været andre vigtige opgaver i mellemtiden og denne opgave har jeg ikke haft tid til længe - derfor kommer min reaktion først nu. Det viste sig at jeg ikke fik mine formulatoplysninger med til de to filer jeg redirectede til i min Select - Case. I stedet for at sende indholdet af formen til to forskellige filer har jeg nu lavet 2 includefiler, jeg bruger i min Select - Case. I disse includefiler er der connection til databasen og min SQL-insert. Så virker det som jeg gerne vil have det til med indsættelse i enten den ene eller den anden DB, afhængig af hvilken knap man klikker på. Jeg vil tillade mig at afvise begge svar da ingen af dem ledte mig nærmere en løsning.
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.