Avatar billede Dorthe Novice
06. december 2017 - 16:58 Der er 14 kommentarer

Opdatering af grafikkort

Hej

Jeg skal købe et nyt grafikkort, som skal sættes i en stationær Dell 5150, der jo er en ældre model. Det kort, som sidder i nu er et ATI Radeon PCI expressx16.

PC'en har fået sat ekstra ram i, så den nu har 4Gb ram, og den kører med windows 8.1.

PC'en bliver brugt til det daglige, skrive, vise billeder, e-mails og surfe på internettet. Der skal ikke spilles spil på den.

Hvad skal det kort, jeg skal købe, hedde, og hvor kan jeg evt. købe det, hvis det da overhovedet kan findes? På forhånd mange tak.

Venlig hilsen
Dorthe
Avatar billede posten Ekspert
06. december 2017 - 20:08 #1
kan det betale sig at gøre noget ved den gamle xp maskine ??
Avatar billede Dorthe Novice
07. december 2017 - 18:15 #2
Ja, sådan kan det jo også ses! Dog - den fungerer faktisk udmærket til en ældre dames behov, efter jeg satte flere Ram i og opgraderede den til windows 8.1, men tekst på flere platforme (mail, google maps m.fl.) er svær at se pga. det gamle grafik kort, der sidder i. Dertil skal siges, at min mors økonomi er snæver, så hvis hun kan bruge den et stykke tid endnu med et nyere grafik kort, vil det være rigtig fint.

Jeg er på ingen måde IT ekspert, og derfor har jeg bedt om hjælp her hos jer.

Vh. Dorthe
Avatar billede posten Ekspert
07. december 2017 - 21:23 #3
jeg købte til min far https://www.elgiganten.dk/product/pc-tablets/barbar-computer/LE81BG0052MX/lenovo-ideapad-320-15-6-barbar-platinum-gray da han ikke gad den gl. pc mere ville ha en han ku ta med rundt i huset med en i5 cpu som holder i MANGE  år kan evt udvides med flere ram er på 4 kan udbygges til de 8
fåes lige nu til  3499.-
Avatar billede jalved Ekspert
07. december 2017 - 22:34 #4
Jeg kan ikke rådgive dig mht. grafikkortet. Men der skal nok være nogen på Eksperten, som kan.

Men når du har fundet ud af, hvilken type du kan kigge efter, så kig evt. i DBA. Der vil du nok kunne finde et brugt rigtig billigt.
Avatar billede posten Ekspert
07. december 2017 - 23:32 #5
mit gæt er det skærmkort du har er på 128 mb
ATI Radeon HD 5770 PCI Express x16 er på 1 gb tror det passer i bundkortet men problemet er hvor vil du ku skaffe det fra da det jo er en ældre sag
Avatar billede milter Ekspert
08. december 2017 - 00:54 #6
Umiddelbart vil jeg ikke tro, du får noget ud af at opgradere grafikkortet. Hvis der er problemer med at se tekst klart, kan det lige så godt skyldes skærmen og opsætningen af den. Har du mærke og modelnavn på den?

Til de ting, du taler om i #2, kan selv et meget beskedent grafikkort være tilstrækkeligt. For et par måneder siden fik jeg brug for et "nyt" grafikkort" til en XP-maskine, som lige skulle holde et par måneder mere, til jeg fik bygget min nye computer. Jeg gik til min lokale forhandler og måtte punge ud med den formidable sum af 250 kroner for et Radeon HD5450 kort med 1GB hukommelse :-)
Avatar billede Dorthe Novice
09. december 2017 - 16:16 #7
Jeg har fundet en gammel seddel, hvor jeg har noteret grafikkortets navn: "Radeon Nx300 SE 128 MB", yderligere oplysninger har jeg ikke lige nu.

Lige nu er der et kort: "ATI Radeon HD 5770 PCI Express x16" til salg på dba, men for en sikkerheds skyld, er det så bedre end det, der sidder i maskinen nu?

Har tidligeret også noteret ned, at et kort: "Nvidia 256 mb pci espressx16 geforce 6800 (til windows 7) måske kunne bruges, men nu er windows 8.1 jo installeret??

Når jeg søger oplysninger, står nogle steder 1. expressx16, andre steder 2. expressx16 eller 3. espressx16 - har det nogen betydning for det kort, jeg skal købe?

Mht. skærmopsætning: det er jeg usikker på, men f.eks. på google maps ser det hele udtydeligt ud (som når der mangler toner i printeren) - men jeg tror selv, det er grafikkortet, der skal fornys. Da jeg installerede windows 8.1 kom det frem på skærmen, at grafikkortet var for gammelt, og den kunne kun fuldføre op til 70%

Vh. Dorthe
Avatar billede milter Ekspert
09. december 2017 - 20:46 #8
Allerførst, jeg ville aldrig købe et brugt grafikkort på DBA, medmindre jeg var 120% sikker på, jeg kunne annullere handelen og returnere det uden omkostninger

Jeg har ledt lidt på ""Radeon Nx300 SE 128 MB". Noget kunne tyde på, at det er et grafikkort, som er indbygget i processoren, der kommer i hvert fald meget lidt frem om det. Hvis du kigger på bagsiden af kabinettet, kan du så kun se et enkelt sted, hvor skærmen kan tilkobles, eller ...? Og er skærmen tilkoblet en VGA eller DMI-udgang. Kig på linket herunder:

https://goo.gl/dYPCkU

En "Dell 5150" kan være sammensat af mange, mange forskellige komponenter. Herunder kan du se et billede af forskellige Express-stik i bundkort. Hvilket af dem sidder i din mors bundkort?

https://goo.gl/2p1bo9

Noget andet er, at nogle grafikkort bruger mere strøm and andre, og at strømforsyningen i din mors computer måske ikke kan levere den nødvendige "power" til det nye grafikkort. Hvis der i forvejen sidder et grafikkort i en PCI-slot i din mors computer, er det måske ikke et problem.

Hvis du kan fortælle os nøjagtigt, hilke dele der sidder i din mors computer, vil det være meget lettere. Kig på linket herunder:

http://www.dell.com/support/home/dk/da/dkbsdt1/products/desktop

Når alt det her er sagt, så kunne din bemærkning her i indlæg #7 tyde på, at opløsningen på grafikkortet måske er forkert til den skærm, hun har: "Mht. skærmopsætning: det er jeg usikker på, men f.eks. på google maps ser det hele udtydeligt ud (som når der mangler toner i printeren)

Kig på linket herunder for vejledning:

http://www.dell.com/support/article/dk/da/dkbsdt1/sln130287/videoindstillinger-for-windows-8-og-windows-81?lang=da
Avatar billede posten Ekspert
09. december 2017 - 20:49 #9
hvis du nu læser det jeg skrev i #5 nævnte jeg jo lige det skærmkort men find ud af hvad bundkortet kan magte så gang i værktøjet så du kan se hvad dit bundkort hedder og kan magte måske det kun magter det skærmkort du også har luret på som er er på de 256
nu skriver du at skærmkortet er til win. 7 det betyder at styre system før win nok ikke kan bruges
11. december 2017 - 01:56 #10
Har du opdateret video drivere og codecs med Dells egne efter opgraderingen? Sørg først og fremmest for, at du har installeret de seneste drivere til dit kort.

De findes her:
http://bit.ly/gfxdrivers5150

OG SÅ:

Nu spænder vi lige hjelmen drenge !! Selvfølgelig er det da for pokker ikke et onboard grafikkort, når der udtrykkeligt specificeres, at det kører pci-express !

I Dells katalog kan man nemt finde følgende:
320-4309 : 128MB ATI Hyper Memory PCI-Express X16 (DVI/VGA/TV out) Radeon X300 SE

#8: Det var edermame en lang, forvrøvlet forklaring !

De grafikkort vi er ude i her, er første generation af switch-cards; hvor pci-e for alvor vandt indpas og erstattede den gamle AGP standard. Mange af de kort fra denne tid er lavet til begge sockets.
Siden der på bundkortet -dette: HJ054 WG261 skt 775 DDR2 Intel 945G - sidder en dedikeret pci-e port, så kan du i princippet putte et hvilket som helst grafikkort der passer den standard i, så længe det kan trækkes af de ca. 300W psu´en peaker ved. Det kan en hel del kort, men det næste problem er, at den cpu der sidder i systemet er en P4, sandsynligvis en Prescott core -og et moderne grafikkort der kører dedikeret Gddr5 ram eller tilsvarende vil simpelthen hægte cpu´en fuldstændig af.
Helt i toppen af listen over kort der kan trækkes af nuværende system, der ligger sådan noget som 57xx eller endda 59xx kort. Efter min mening overkill! Kan du finde sådan noget som  ATi Radeon HD 4350, HD 4550 eller HD 4650 burde det være et meget godt match !

Igen, #8: Du ville aldrig købe et brugt grafikkort på dba? Hvor havde du ellers forestillet dig at finde et grafikkort med så mange år på bagen??!
Jeg har foretaget mere end 500 handler via dba.dk -hvad angår hardware, grafikkort og lignende er jeg aldrig blevet snydt eller haft andet bøvl! Så det giver jeg ikke en skid for!

Dette her ville være det allermest oplagte:
https://www.dba.dk/geforce-8500gt-asus-512-gb/id-1039628468/

Ellers passer dette lige så fint:
https://www.dba.dk/hd-4670-club-3d-1-gb-ram/id-1039456963/
Avatar billede milter Ekspert
11. december 2017 - 20:08 #11
@MightyProcrastinator

Wow, den sved  J

Allerførst, jeg ved ikke, hvad der gik galt i min søgning på "Radeon Nx300 SE 128 MB". Af en eller anden grund fandt jeg ikke nogle entydige svar, så derfor bad jeg spørgeren om at give os lidt flere oplysninger. Hun skriver selv i sit indledende spørgsmål: ”Jeg er på ingen måde IT ekspert…”.

Spørgeren skriver også, at budgettet er meget stramt, og derfor vil jeg ikke skrive: ”Du kan bruge det her eller det her kort” uden at vide nøjagtigt hvilken hardware, vi taler om.

Og også pga. det stramme budget og manglende kendskab til computerens øvrige hardware vil jeg ikke anbefale køb af et brugt grafikkort på DBA. Du har måske haft god erfaring med køb af brugt hardware på DBA, men til én, som ”..på ingen måde er IT ekspert”, vil jeg aldrig anbefale det, medmindre jeg ved nøjagtigt, hvilken anden hardware computeren er bygget op af.

Jeg håber, både du og jeg har ”den rigtige hjelm” på denne gang J
11. december 2017 - 22:18 #12
#11: "Synes godt om" til dig for at tage det som en champ! Vi kan alle have en off-day og jeg indrømmer gerne, at der plejer at være betydeligt mere substans i dine indlæg!
Jeg indrømmer også gerne - eller gerne og gerne - at jeg nok var liiiige lovlig skarp i min retorik ! Det var vist ikke min bedste aften, hvilket selvfølgelig ikke retfærdiggør at det lægges andre til last !
Jeg slutter op om din afsluttende bemærkning! :)
Avatar billede milter Ekspert
11. december 2017 - 22:30 #13
#12

Schwamm darüber :-)
Avatar billede Dorthe Novice
15. december 2017 - 13:05 #14
Hej igen

Jeg takker jer alle, der har taget del i og hjulpet mig med  knowhow i denne tråd.
jeg er sikker på, jeg nok skal kunne finde et egnet grafik kort ud fra de løsningsforslag, som er givet. Jeg kan lære noget af det hele - og HM! ja, nogle er forsigtige - andre mere dristige - det hele er OK, når bare vi er gode ved hinanden i sprog og handling.

Glædelig jul :-)

Hilsen fra Dorthe
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester