Du kan sagtens afspille DVD'er i WIndows 8 og 10. Men på grund af (langvarige og idiotiske) amerikanske licensrettigheder fra bl.a. Dolby (tror jeg nok), har hverken Microsoft eller Apple dog gidet at levere medfølgende programmer til at afspille dem.
I Windows kan du dog nemt gøre det ved at hente den velkendte Windows medieafspiller via dette link:
https://www.microsoft.com/da-dk/download/details.aspx?id=48231Den kan stadig brænde DVD'er, som du kender det fra Windows 7 og ældre udgaver.
Angående selve afspilningen...
1) En DVD skal brændes (altså lukkes for videre redigering), før den kan afspilles. Hvis man bare flytter filer over på den, kan man kun se indholdet på den maskine og i det program, man har gjort det i, mens skiven bare vil se tom ud, hvis den lægges i andre maskiner.
2) Der er to måder, man kan brænde en DVD på:
a) Som "DVD Video" (Dette er det klassiske format, som kan afspilles med selv ældgamle DVD-afspillere). Dette format er en dum løsning, hvis videoen er optaget med moderne optageudstyr med HD opløsning. Billedkvaliteten vil ganske enkelt blive forringet.
b) Ved bare at kopiere videofilen fra Movie Maker over på DVD-skiven og brænde DVD'en som en almindelig Data-DVD. (Alle moderne DVD og Blu-ray-afspillere og selvfølgelig alle computere kan afspille MP4-filer. Vær dog mere forsigtig med WMV, som Movie Maker også typisk foreslår at gemme din video som. Dette format er dårligt understøttet uden for Windows.