Hjælp til skjulte linjer i excel på baggrund af JA/NEJ valg.
Hej.Jeg sidder og skal opstille en masse spørgsmål i excel.
Excel arket vil blive ret stort og uoverskueligt for brugerne, derfor vil jeg kun have vist de områder som er "aktuelle".
I fane 1 af et excel dokument har jeg et stort skema, hvor man taster hvor mange timers arbejde der skal benyttes på det specifikke område.
Ud fra det har jeg en HVIS funktion i samme fane, som returnerer værdien 1, hvis området ikke skal laves og værdien 2, hvis der er afsat timer herpå.
På baggrund af det vil jeg så i fane 2 kunne skjule de spørgsmål jeg har opstillet, som i henhold til fane 1 ikke er aktuelle (Altså hvor der ingen timer er påskrevne).
Det skulle altså hjælpe med overblikket, men jeg er lidt tabt ved hvilken funktion/makro eller andet der kan benyttes til ovenstående. Jeg har prøvet at gruppere spørgsmålene, men jeg synes ikke at kunne få opsat en formel til at ÅBNE og LUKKE grupperingen afhængig af den returnerede værdi.
Håber i kan hjælpe.
Mange tak.