Iværksætternes aften

Sidste uge blev vinderne af i alt 350.000 kroner fundet i iværksætterkonkurrencen Venture Cup Øresund 2001/2002. Blandt de otte nominerede forretningsplaner var to danske, som er baseret på ydelser til mobiltelefoner.

På den ene side af H. C. Andersens Boulevard i hjertet af København stod Tivoli-gæsterne sidste torsdag aften i kø for at prøve det frie fald fra det 63 meter høje Det Gyldne Tårn.

50 meter væk, på den anden side af boulevarden, var Dansk Design Center fyldt til bristepunktet af unge iværksætterspirer, der alle går og tumler med tanken om at fjerne fødderne fra sikker grund, leve drømmen ud og springe ud som selvstændige.

Jo, der var en vis symbolik i, at årets prisoverrækkelse i iværksætterkonkurrencen Venture Cup Øresund fandt sted med udsigt til Tivolis løbende leverancer af tryghedsberøvelse.

Uddelingen af 350.000 kroner ? 200.000 kroner til vinderen, 100.000 kroner til nummer to og 50.000 kroner til tredjepladsen ? var kulminationen på konkurrencen, som blev sparket i gang i september sidste år.
I alt 147 hold havde tilmeldt sig konkurrencens anden afdeling, hvor man skal aflevere en forretningsplan på 30 sider, men det viste sig at være så hård en opgave, at kun 81 af dem afleverede. 33 danske hold og 48 svenske.

Mere end fuldt hus

Disse 81 hold kæmpede torsdag om otte nomineringer til den endelige kåring af de tre bedste forretningsplaner, og det havde trukket så mange folk af huse, at arrangørerne måtte sige nej til 50 gæster. I alt 250 iværksætterspirer og andre interesserede gæster deltog i kåringen, og for spirerne var seancen en oplagt mulighed for at te sig som de administrerende direktører, de går og drømmer om at blive ? det var ikke til at sparke sig frem for slips og jakkesæt.

Aftenen startede med foredrag fra erfarne iværksættere og tidligere Venture Cup-deltagere, og til sidst blev der sat navne på de otte nominerede forretningsplaner.

Blandt dem var en svensk idé til web-markedsføring for mindre virksomheder samt to danske bidrag med mobiltelefoni som omdrejningspunkt: Blue ApS, som har udviklet et system til betaling via SMS, og Interactive Games Group, der vil sælge interaktive spil til tredje-generations mobiltelefoner.

Men IT- og tele-idéerne måtte tage til takke med at blive nomineret. Førsteprisen gik til den svenske virksomhed Sententia Medical AB, der har opfundet en metode til mere effektive hjerteoperationer. Danske Blindsight ApS, der vil producere et apparat, som skal hjælpe blinde i trafikken, løb med andenpladsen, og tredjepladsen gik til svenske Pulmox, der vil lancere et produkt, der øger sikkerheden for dykkere.

Hårdt arbejde

Til gengæld kan de to partnere bag Interactive Games Group (IGG) ? 24-årige Maj Lorenz Petersen og 22-årige Johann Bech Vedsmand ? prale med at være blandt de yngste deltagere, der opnåede en nominering i konkurrencen.

De er begge studerende på Danmarks Tekniske Universitet, og deres Venture Cup- og iværksættereventyr tog sin start, da de havnede ved samme bord i faget Virksomhedsstart sidste efterår.

De tog begge faget meget seriøst, og den fælles interesse for iværksætteri førte til, at de sammen lavede en forretningsplan for interaktive services til 3G-mobilmarkedet i Danmark og Norden. Planen var så god, at de to blev anbefalet at deltage i Venture Cup, og derfor blev det næste halve år brugt på at udarbejde en forretningsplan til konkurrencen.

? Vi har arbejdet utroligt meget på den. Jeg vil ikke sige, at det har været en fuldtidsbeskæftigelse, men det er tæt på, siger Johann Bech Vedsmann.

Interesserede investorer

Men sliddet ser ud til at bære frugt. Ud over nomineringen i Venture Cup er der meget, der tyder på, at IGG en dag går hen og bliver til en reel virksomhed.

? Det finder vi ud af i løbet af den næste måneds tid, hvor vi har aftaler med en del mulige samarbejdspartnere og investorer. Vi har brug for en million kroner til opstart og drift de første seks-ni måneder, og tre ud af fire investorer, vi har talt med, har været interesserede, fortæller Johann Bech Vedsmand.

Han og Maj Lorenz Petersen har valgt ikke at etablere virksomheden, før økonomien og samarbejdsaftalerne er fuldstændig på plads.

? Det er 100 procent afgørende for os. For mit vedkommende kræver det et afbræk i studierne, og det skal være et fornuftigt afbræk med gode muligheder, før jeg vælger at gøre det. Men det er langt fra urealistisk, at vi går i gang med den forretning, siger Johann Bech Vedsmand, der forestiller sig, at de to partnere i givet fald stifter virksomheden til efteråret.

Skaber mange virksomheder

Organisationen Venture Cup startede i Sverige i 1999 og har siden etableret sig i Finland, Norge og i Øresundsregionen. Mange tusinde forretningsplaner har deltaget i konkurrencen, og der er også kommet en hel del virksomheder ud af det. Indtil december 2000 har deltagere i konkurrencen skabt 99 virksomheder, som tilsammen har mere end 500 ansatte og har tiltrukket mere end 400 millioner investor-kroner. 17 af disse virksomheder er startet i Øresundsregionen.

Venture Cup Øresund har et budget i omegnen af fire millioner kroner, som kommer fra en lang række organisatorer og sponsorer. Derudover støtter cirka 200 erhvervsfolk op omkring organisationen med frivillig arbejdskraft.

Læs mere hos Venture Cup Øresund

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworld




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere