E-handelslov trækker ud

Regeringsskiftet har udsat den omdiskuterede lov, der skal skabe fælles EU-regler for handel på internet. Parterne hilser udsættelsen velkommen, fordi der er stadig mange uklare punkter i det komplicerede EU-direktiv.

Målet er simpelt: At skabe fælles og enkle regler for grænseoverskridende e-handel i EU.

Men det er meget svært i praksis, fordi de enkelte medlemslande har meget forskellige love for virksomheder og forbrugere.

Et EU-direktiv pålægger den danske regering at vedtage en lov, der fastlægger reglerne i Danmark inden den 17. januar næste år.

Men det lovforslag faldt bort sammen med alle de andre, da regeringsmagten skiftede til Venstre og Konservative efter valget i november.

? Vi får nu en tiltrængt tænkepause, så organisationerne kan komme på banen, siger erhvervspolitisk konsulent Henrik Hyltoft fra Dansk Handel og Service.

Utydelige principper

E-handelsdirektivet dækker over paragraffer og regler fra flere forskellige love. I Danmark er problemet, at en del af området falder under både offentlig og under privat ret. Og derfor er det ikke entydigt, at det såkaldte afsenderlandsprincip kan gælde.

Princippet handler om, at en internet-butik kan nøjes med at forholde sig til de love, der gælder i det land, hvor butikken hører hjemme ? og ikke behøver sætte sig ind i lovgivningen i de mange lande, hvor kunderne kommer fra.

Forbrugerstyrelsen, der står bag lovforslaget på vegne af Økonomi- og Erhvervsministeriet, erkender, at den specielle lovteknik i Norden giver problemer.

? Men det skulle gerne være løst med det lovforslag, som vi forventer at have klart i januar, siger juridisk konsulent Susanne Bo Kristensen. Imens venter virksomheder med internationale e-ambitioner.

Mangler viden

? Virksomhederne skal nu ud i noget, som de ikke ved, hvad handler om, siger Henrik Hyltoft fra DHS. Det bekræfter Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH).

? Situationen er jo, at der er både forbrugere og erhvervsdrivende, der ikke ved, hvad der gælder, siger Martin Borgen fra FDIH.

Men ITEK under Dansk Industri afviser, at ventetiden har nogen betydning.

? Det mellemspil er ikke interessant. Det handler om, at Danmark ikke bliver ringere stillet end virksomheder i de andre EU-lande. Det skal vi have en afklaring af, siger chefkonsulent John Sarborg fra ITEK.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere