TDC melder ud om opkøb og frasalg

Det tidligere danske telemonopol vil kun være på markeder, hvor selskabet er en klar nummer et eller to. Det siger koncerndirektør Henning Dyremose.

TDC er kun interesseret i at satse på de segmenter af markedet, hvor der er mulighed for en dominerende markedsposition. Ellers kan det ikke betale sig for selskabet at være repræsenteret. Det fastslog koncerndirektør Henning Dyremose i forbindelse med et analytikermøde i Schweiz i fredags.

Strategien giver sig tydeligst til udtryk i den måde, selskabet opfører sig i udlandet. I Schweiz, for eksempel, er TDC på markedet gennem selskabet Sunrise, som TDC ejer 78,5 procent af.

Selskabet, der også kendes som TDC Switzerland, er den evige nummer to efter det tidligere monopol Swisscom. Inden for mobiltrafik er Sunrise forvist til tredjepladsen. Her skal selskabet vriste markedsandele fra både Swisscom og Orange.

Mobilforretningen i Schweiz er vokset fra 584.000 kunder til 834.000 kunder i de sidste ni måneder. Det betyder, at selskabet regner med at have et positivt driftsresultat før renter og afskrivninger (EBITDA) fra fjerde kvartal 2000, hvilket skulle give et positivt resultat på bundlinien fra 2004 eller 2005.

TDC regner med at smide to milliarder kroner efter det schweiziske selskab i år. Halvdelen af investeringen går til udbygningen af mobilnettet, og samtidig udbygger selskabet fortsat sit kabelnet.
For at holde investeringerne nede, indtil der er kommerciel basis for 3G-telefoni, har TDC Switzerland anmodet den schweiziske telestyrelse om at udsætte udbygningen af UMTS-nettet i Schweiz med mindst et år til slutningen af 2003.

? Vi har en god dialog med myndighederne, så jeg anser det for at være realistisk, siger TDC Switzerlands topchef Kim Frimer.

TDC sælger ud

I resten af Europa er TDC parat til at sælge ud eller købe mere. Et eksempel er selskabet Belgacom i Belgien, hvor den belgiske stat forlanger et, som Henning Dyremose udtrykker det, ?utrolig højt beløb? for at overlade kontrollen over selskabet til TDC. Derfor er aktieposten på 16,6 procent i Belgacom, som TDC ejer sammen med sine ejere SBC, sat til salg.

I Tyskland har der længe været annonceret et snarligt salg af Talkline, og det er fortsat planen, selvom Talkline i dag er EBITDA-positivt.

Selskabets ukrainske planer er også droslet ned, og aktierne i selskabet UMC er sat til salg.

? Situationen i landet er simpelthen for usikker til, at vi kan blive der, siger Henning Dyremose.
Polkomtel i Polen er også en varm kartoffel for selskabet. TDC ejer sammen med engelske Vodafone 20 procent af selskabet og vil gerne øge sin andel af selskabet. Samtidig er TDC dog mest interesseret i at kontrollere selskabet selv.

? Men indtil der kommer en positiv udmelding fra den anden part, leder vi selskabet sammen med Vodafone, siger Henning Dyremose.

Ny forretning i Danmark

I Danmark er der imidlertid også planer om en mindre omstrukturering for at vride mere værdi ud af de eksisterende aktiviteter.

TDC vil skille en del af sine teknikere ud i et selvstændigt selskab, hvor de får mulighed for også at servicere konkurrenterne. Planerne er dog foreløbige, og derfor er der ikke meget åbenhed om, hvad arbejdsopgaverne bliver for de 1.000 til 1.500 teleteknikere, der er tale om.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Deloitte

    Teknologiens frontløbere i en forandringsfyldt verden

    CIO’erne spiller en centrale rolle i at drive moderne virksomheder fremad i en usikker tid.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Niels Bjørndal Nygaard som Digital Product Lead. Han skal især beskæftige sig med designe og implementere effektive IT-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være digital consultant og project Manager hos Peytz & Co. Nyt job

    Niels Bjørndal Nygaard

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Jimmi Overgaard som Key Account Manager ved netIP's kontor i Viborg. Han kommer fra en stilling som Sales Executive hos Globalconnect A/S. Nyt job

    Jimmi Overgaard

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Benjamin Terp som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Odense. Han er uddannet IT-Supporter hos Kjaer Data. Nyt job

    Benjamin Terp

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Rasmus Stage Sørensen som Operations Director. Han kommer fra en stilling som Partner & Director, Delivery hos Impact Commerce. Han er uddannet kandidat it i communication and organization på Aarhus University. Han har tidligere beskæftiget sig med med at drive leveranceorganisationer. Nyt job

    Rasmus Stage Sørensen

    Norriq Danmark A/S