Intro
Indstillingerne i BIOS griber ind i hele pc’ens nervesystem. Er der balance i systemet, kan det give bedre ydelse, mens de forkerte indstillinger kan give forskellige former for systemnedbrud. Optimeres indstillingerne, kan man give pc’en ekstra kræfter.
BIOS (Basic Input Output System) tager sig nemlig af de helt grundlæggende funktioner i pc’en og får de forskellige enheder til at arbejde sammen. Eksempelvis harddisken, tastaturet, skærmen og modemet – men også hukommelsen, grafikkortet og andre af bundkortets komponenter bliver i sidste ende kontrolleret af BIOS.
Det er sjældent, at BIOS indstillingerne fra fabrikkens side er de mest optimale, når det gælder hastigheden. Ændrer man på indstillingerne, er det dog ekstremt vigtigt, at det gøres rigtigt, ellers risikerer man, at systemet simpelthen holder op med at virke.
Der findes ingen facitliste – det handler i høj grad om fingerspidsfornemmelse og om at prøve sig gradvist frem.
Skulle uheldet være ude, og pc’en nægter at starte med de nye indstillinger i BIOS, er det heldigvis muligt at nulstille alle indstillingerne, så BIOS starter op med de indstillinger, den blev leveret med fra fabrikken.
Dårlige indstillinger i BIOS giver sig ikke altid udslag i, at pc’en ikke vil starte. Faktisk kan systemet nogle gange køre i lang tid, før problemerne viser sig, for eksempel i form af programmer, der går ned, eller at pc’en genstarter spontant.
I sådanne tilfælde kan det være svært at vide, om det er BIOS indstillingerne, den er gal med. Men har man inden for de seneste par dage haft rodet med BIOS indstillingerne, så kan man prøve at sætte dem tilbage til det oprindelige og se, om det hjælper på stabiliteten.
For at man kan gøre det, kræver det, at man skriver indstillingerne ned på et stykke papir, inden man ændrer dem. En standard BIOS har nemlig kun mulighed for at gemme én opsætning, og virker den ikke, må man genindlæse fabriksopsætningen, og dermed går alle de andre indstillinger, man har rodet med, også tabt.
På nyere bundkort, der er rettet mod overclocking, kan man dog komme ud for, at der kan gemmes to forskellige BIOS opsætninger. Den ene opsætning kan bruges til de indstillinger, der har vist sig at virke, og den anden kan man så eksperimentere med. Det er dog endnu et fåtal af BIOS’er, der har denne mulighed.
Den BIOS, vi bruger som eksempel i denne artikel, er en Award BIOS fra et Athlon 64 FX bundkort.
Navnene på de forskellige indstillinger kan variere fra bundkort til bundkort, og har man i stedet et bundkort, som bruger en AMI BIOS, vil de forskellige indstillinger formentlig hedde noget lidt andet.
Alligevel skulle det være forholdsvist enkelt at finde de tilsvarende indstillinger i sin egen BIOS, da menuerne trods alt har mange lighedspunkter.
Få ram’en til at arbejde hurtigere
DRAM Configuration•Computeren bruger CAS og RAS til at finde netop det punkt i hukommelsesmodulet, den skal bruge – CAS står for Column Access Strobe, og RAS står for Row Access Strobe. Først aktiveres RAS for at finde den rigtige række, og bagefter CAS for at finde den rigtige kolonne. Computeren benytter sig altså af en slags 2D koordinator for at finde data i ram modulet.
CAS og RAS indstillingerne er nogle af de allermest følsomme for systemet, og man finder hurtigt ud af, om man har sat dem for lavt, for så går pc’en simpelthen ned – her skal man prøve sig forsigtigt frem. Men det er også i disse indstillinger, at man kan hente en hel del ydelse. Op til fem procent i nogle applikationer er ikke unormalt, hvis man har gode hurtige ram moduler, som ikke har været sat ordentligt op.
CAS# Latency (Tcl) Denne indstilling bestemmer, hvor mange clockcykler, der skal gå, fra et ram modul modtager en læs kommando til det rent faktisk bliver startet. Sæt denne så lavt som muligt.
RAS# to CAS# delay (Trcd) Angiver hvor mange clockcykler, der skal gå mellem RAS og CAS. Sæt denne indstilling så lavt som muligt.
Min RAS# active time (Tras) Bestemmer i hvor mange clockcykler rækken (RAS) er åben og kan modtage data. Sæt denne så lavt som muligt.
Row precharge Time (Trp) Hvor mange clockcykler skal ram modulet lade op, inden det genopfrisker. Sæt denne indstilling så lavt som muligt.
Overclock processoren
Adjust CPU FSB Frequency: Bestemmer hastigheden på Front Side bussen (FSB), som er den bus, processoren bruger til at kommunikere med ram’en på.
Ved at skrue op for hastigheden kan man overclocke pc’en og få den til at løbe hurtigere. Hastigheden på processoren er direkte afhængig af FSB’ens clockfrekvens, så når man skruer op for hastigheden på FSB’en, skruer man også op for hastigheden på processoren, og derved kan systemet løbe hurtigere.
Hvor meget man kan overclocke sin pc afhænger blandt andet af hastigheden på ram’en. Har processoren normalt en FSB på 400 MHz, kan det derfor være en god idé at købe ram, som er certificeret til en højere hastighed, eksempelvis 433 MHz.
Så er der større chance for, at systemet kan overclockes. Det afhænger naturligvis også af, hvor meget processoren og bundkortet kan klare at blive overclocket. Igen handler det om at prøve sig frem lidt ad gangen.
Giv processoren mere strøm
CPU Voltage•I denne menu har man mulighed for at indstille hvor meget strøm, processoren skal have.
Overclocking kan medføre, at pc’en bliver ustabil, og det kan nogle gange afhjælpes ved, at man giver processoren en smule mere strøm. Det vil nemlig give processoren en bedre mulighed for, at strømsignalet bliver holdt rent hele vejen gennem processoren.
Man skal dog træde varsomt. Mere strøm betyder også højere varmeudvikling, så man skal sørge for, at processoren bliver kølet tilstrækkeligt, når man giver processoren mere strøm, ellers risikerer man, at den brænder af.
Hjælp til det svage grafikkort
AGP Aperture Size Denne indstilling afsætter automatisk et antal megabytes af hukommelsen til brug for grafikkortet. Denne plads bruges kun, hvis grafikkortet mangler plads i sin egen hukommelse. Den plads, der bliver afsat, kan grafikkortet bruge som sin egen personlige ram, når den mangler plads.
Muligheden gav god mening, da AGP standarden blev opfundet, men i dag har den nærmest overlevet sig selv. De fleste spil finder eksempelvis selv ud af hvor meget ram, der sidder på grafikkortet, og tilpasser sig efter det.
Desuden har moderne grafikkort i dag 128 eller sågar 256 megabyte ram, hvilket i langt de fleste tilfælde er rigeligt, og derfor bliver der ikke brug for den ekstra hukommelse.
Har man et grafikkort med 128 megabyte ram eller mere, kan man derfor roligt sætte denne indstilling til 32 megabyte.
Har man mindre end 128 megabyte ram på sit grafikkort, kan man sætte den til 64 eller maksimalt 128. Der er ingen gevinst ved at sætte den højere end det.
Spar på hukommelsen
System BIOS Cacheable Med denne indstilling kopierer man BIOS til hukommelsen.
Det betyder, at pc’en kan finde BIOS instruktionerne i systemets hukommelse, der er noget hurtigere at læse fra end den chip, BIOS ligger i.
Når først styresystemet er startet op, er der dog ikke meget brug for BIOS, og man får ingen hastighedsforbedring ud af det. Derfor kan det bedre svare sig at spare pladsen i hukommelsen. Sæt denne indstilling til [Disabled].
Pil ikke ved cachen
CPU Internal Cache. Denne indstilling slår processorens interne cache til eller fra. Cachen har meget stor betydning for ydelsen, og derfor bør denne indstilling altid være sat til [Enabled].
External Cache. Slår level 2 cachen til eller fra. Beskrivelsen af denne indstilling som værende ekstern (External) stammer fra de gode gamle dage, hvor level 2 cachen sad på bundkortet.
På moderne processorer sidder level 2 cachen på selve processoren ligesom level 1 cachen. Denne indstilling skal altid være sat til [Enabled]
Ydelse eller elektromagnetisk stråling
Spread Spectrum Control•Denne indstilling mindsker elektromagnetisk stråling, der blandt andet kan give sig udslag i forstyrrelser på skærmen.
Det virker ved, at der konstant skrues op og ned for hastigheden på blandt andet PCI bussen. Hastigheden bliver dog aldrig hurtigere, end hvad PCI bussen er specificeret til, så det eneste man opnår er rent faktisk en lille nedgang i ydelsen. For maksimal ydelse bør dette punkt sættes til [disabled].
Sæt turbo på grafikkortet
AGP Fast Write•Ved at bruge AGP Fast Write kan processoren sende grafik data direkte til grafikkortet i stedet for først at sende grafikdata en tur forbi systemets hukommelse. Man sparer altså turen omkring ram. Sæt AGP Fast Write [enabled] for maksimal hastighed.
Nulstilling af BIOS
Der findes to metoder til at nulstille BIOS indstillingerne, hvis det går galt.
Enten holder man en bestemt taste kombination nede på tastaturet, når man tænder pc’en, eller man sætter en jumper på bundkortet og starter pc’en. Det er dog ikke alle bundkort, der giver begge muligheder.
Når pc’ens BIOS nulstilles ved hjælp af tastaturet, foregår det eksempelvis ved at man holder F1 tasten eller Escape og Insert tasten nede samtidig, når man koldstarter pc’en. Den nøjagtige kombination står i manualen til BIOS’en.
